Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

184 ‘ Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima kelig naturhistorisk Beskrivelse, den lidet kendte J. A. Guldberg har givet allerede i 1761, og Redaktionen af „det økonomiske Magazin'1 til- føjer ogsaa som Efterskrift: „Saavidt man skønner, er denne Afhandling baade ordentlig og solid og bygget paa sine rette naturlige Grundsæt- ninger". Faa Aar efter skriver Erik Pontoppidan i sin „Danske Atlas" (1. Bd. 1763, S. 409) der, som oftere omtalt, indeholder mange værdifulde naturhistoriske Iagttagelser, følgende om Moserne i Danmark: „Det er ikke ubekiendt, at her ligesom andetsteds sees i disse Tørve-Moser en Mængde af Træ, ja hele Stammer særdeles af Fur, Birk og Eeg, som ved Giennemskiærelse findes saa sort og glat, at den ligner Ibenholt. Fure-Skove vides ikke at have været her til Lands, dog fin- des deraf det allermeste i Moserne.....Videre findes i Tørve- Moserne undertiden paa nogle Alens Dybde Nødder, Kirsebær-Steene, Horn af adskillige Dyr og særdeles Hiorte-Takker“. Fra noget senere Tid (1811) haves fra C. Olufsen, der var Professor og Lærer ved „det Classenske Agerdyrkningsinstitut“ en Afhandling om „Danmarks Brændselsvæsen", hvori der ogsaa findes adskilligt om Tørv (S. 189 —210). Han beskriver de forskellige Plantearter, som trives dels i de meget fugtige, dels i de tørrere Dele af Moserne, og har ogsaa sin Op- mærksomhed henvendt paa Træresterne i Moserne. Saaledes skriver han (S. 186): „Ofte finder man hele Træer i Moserne, hvilke somme- tider ligge omkastede enten med Toppene mod alle Sider, eller mod een Kant. Undertiden staae Stubbene paa Roden i Mosen som i en Skov indesluttet og bedækket af Tørv. Disse Træers Ved findes, i gandske forskellig Tilstand, noget løst, forandret, næsten forraadnet,. andet seit, haardt og fast næsten i større Grad end i naturlig Tilstand. De Træer, man finder i Moser, ere for det meste Eeg og Fyr i Jyl- land ofte Gran, hvilket er meget mærkeværdigt. I en Mose i Sjælland har man endog fundet Frøhuse eller Kongler af Fyr“. Senere hen viser Olufsen i Modsætning til de endnu paa hans Tid gældende Anskuelser om Mosernes Oprindelse fra Syndfloden, at: „Kjendsgjer- ninger tale bestemt for, at Tørvmassen i en Mose er frembragt gradviis ikke paa een Gang.....Mosens nuværende Bund var altsaa forhen Overfladen af den Jord, hvor Træerne stode.....Disse Træer, som i det nordlige Europas Moser næsten altid ere Eeg, Gran eller Fyr, kunde umuligt groe i Søer eller Vandstader, altsaa maae disse have været tørre, den Gang Bunden var bedækket med Skov. Ved Tilfælde er et saadant Sted bleven til et Vandstade, og deri er Tørvejord fremkommet.“ Undersøgelserne fra nyere Tid viser Berettigelsen af det af Olufsen i 1811 fremførte om Mosernes Vækst. For en Mængde Moser i Sjæl-