Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

186 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima nogenlunde rigelig Mængde bundet til Planteresternes organiske Stoffer. Langt bedre i saa Henseende er dog: Kærmoserne eller Lavmoserne. De er enten dannet i hævede Havvige, hvor Vandet var blevet fersk, eller ved Bredden af Indsøer, hvor der er Fladvand, eller langs Aaløb i sumpede Lavninger. Vandet, der gennemstrømmer disse Søer eller Lavninger, indeholder langt flere opløste Stoffer (navnlig Kalk og Kali) end Regnvandet, hvori Høj- moserne blev dannet, og som Følge heraf er der en langt større Mang- foldighed i Plantevæksten, der sammensætter Kærmoserne, navnlig spiller de højere Planter en langt større Rolle i Modsætning til det ensformige Materiale — Hvidmosset — i Højmoserne. Saaledes vokser ved Vandløbenes eller Søernes Bredder Tagrør, Kogleaks, Dun- hammer, Brudelys, gul Iris o. m. ft. Alle disse Planter danner et fastsammenhængende Rodvæv, der ved Søbredden gror fast sammen med Bunden og derfra kan skyde sig ud som et svævende Dække over det dybere Vand. Ved det nedfaldende Planteaffald kan Dækket højnes og naa op over Vandoverfladen, saa at andre Planter særlig forskellige Star-Arter kan indfinde sig. Naar Søen paa denne Maade helt har luk- ket sig, er der dannet en Gungemose. I ganske roligt Vand kan Grenmos — Hypnum — ogsaa trække et Væv henover Vandfladen og danne en Hængesæk, der bliver begroet med andre Sumpplanter. Vandet under det svævende Plantedække er udelukket fra Luften og mister sit Iltindhold, saa at alle Vanddyr dør. Den underste Del af Plantedækket omdannes til sure Humusstoffer og synker til Bunds. Naar endelig de saaledes dannede Tørveaflejringer fra Bunden er naaet op til Plantedækket, gror Mosen sammen og er nu omdannet til en Eng. Saadanne Moser kaldes ogsaa Lavmoser, fordi de er lavest ude i Midten, hvor Mosedannelsen sluttes. Her kan der ofte længe holde sig en Plet med aabent Vand. Disse Moser er rigere paa Plantenærings- stoffer (særlig Kalk og Kvælstof) end Højmoserne. Kærmoserne træffes særlig i det østlige Jylland og paa Øerne i Aadalene. De kan ved Af- vanding og om fornødent ved Overrisling danne fortrinlige Enge. Lader man dem ligge hen, omdannes de ofte delvis til Lyngmoser. Tørven i Kærmoserne er oftest sort og fast men temmelig askerig. I geologisk Henseende er Interessen dog navnlig knyttet til den tredie Art Moser: Skovmoserne. Navnet hidrører fra den betydelige Mængde Træ- stammer, som ofte findes i disse Moser og er Vidnesbyrd om tidligere Skovvækst. Det er kedel- eller trugformige Lavninger, der dels er Erosionsbækkener opstaaet under Afsmeltningstiden, dels ofte Hul- ker dannet paa den S. 163 omtalte Maade. Under Afsmeltningstiden