Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 187 afsatte der sig paa Bunden af disse vandfyldte Huller finkornet sandet og leret Slam, hvori der som omtalt S. 167 ofte findes Levninger af Senglacialtidens arktiske Plantevækst. Dette Lag kaldes derfor ogsaa Dryasleret. Derefter har Vandhullet staaet hen en Tid lang som en aaben Sø. Fra denne Tid stammer det i mange Skovmoser ovenpaa Dryasleret forekommende Gytjelag. Det er i fugtig Tilstand en mørk- farvet, meget fed og finkornet („levret1*) Masse, der er kvælstof- og fosforsyrerig og fortrinsvis er opstaaet af forskellige smaa Vanddyrs Ekskrementer blandet med lidt fint Ler. Sammen med Gytjelagene kan ogsaa findes Lag af Mosernergel eller Sneglemergel bestaaende af de sammenhobede Skaller af Ferskvandssnegle og Muslinger vel fortrinsvis Arter af Slægterne Limnæus og Pisidium. Medens Gytje- og Snegle- mergelen blev aflejret, har Vandhullet staaet aabent og vandfyldt som en Sø eller Dam, men derefter har Plantevæksten taget Overhaand, og Dammen blev omdannet til en Mose. Skovtræerne langs Mosens Rand har som nævnt ydet et betydeligt Bidrag til Tørvemassen. Stammerne er faldet ud i Mosen og er blevet bevaret for Forraadnelse paa Grund af Vandets Indhold af Humussyrer. Til Tider har Mosebunden været saa tør, at Træerne har kunnet vandre ud paa den og slaa Rødder, til andre Tider har den været vandfyldt til de yderste Grænser, saa at de væltede Træmasser ligger begravet i Hypnum- og Sphagnum-Lag. Som omtalt havde Forekomsten af Træstammer i Moserne været kendt fra gammel Tid og behandlet af adskillige Forfattere i det 18. og Begyn- delsen af det 19. Aarhundrede. Nogle paastod, at Træstammerne laa i tilfældige Retninger fra Bredden ud efter, andre mente derimod, at Træstammerne saa ud til alle at være væltet om i samme Retning, som ved en uhyre Orkan eller en „Vandflod" udgaaet fra et bestemt Ver- denshjørne. Dertil kom, at der blandt Træstammerne i Moserne, som J. A. Guldberg, E. Ponioppidan, Abildgaard m. fl. allerede i Midten af det 18. Aarhundrede havde paavist, forekom Træarter, som ikke længere levede her i Danmark. J. G. Forchhammer, der 1831 var blevet Profes- sor i „Mineralogi og Geognosi" ved Københavns Universitet, var netop i Trediverne beskæftiget med at klarlægge Grundtrækkene af Danmarks Geologi og indsaa, efter hvad der forelaa, fuldt ud Betydningen af de forskellige geologiske Spørgsmaal, hvis Løsning laa skjult i Moserne. Men Forchhammer indsaa ogsaa, at Undersøgelsen af Moserne ikke egentlig kunde udføres ad geologisk, men derimod væsentlig ad bo- tanisk-biologisk Vej, saa at der maatte andre Kræfter til. F. foran- ledigede derfor Videnskabernes Selskab til at udsætte en Prisopgave „om de Forhold, hvorunder Naaletræ-Stammerne findes i vore Tørve- moser", hvilken Opgave, da den paany blev udsat i 1836, fandt sin