Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

188 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima Løsning Aaret efter ved Undersøgelser af Joh. Japetus Sm. Steenstrup. Hans Afhandling, der dog først blev trykt 1842, bærer Titlen: „Geog- nostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lille- mose i det nordlige Sjælland, ledsaget af sammenlignende Bemærk- ninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kjær- og Lyngmoser i Almindelighed. “ Steenstrup frembragte herved et Værk, hvis Betydning ragede langt ud over en Specialundersøgelse af de valgte Moser. For at karakterisere dette Storværk kan næppe vælges bedre Udtryk end de E. Warming indleder med i sin: „Den danske Planteverdens Historie efter Istiden“ (1904): „Den Planteverden, som nu findes her i Danmark, er ikke den samme som for Aartusinder siden, og naar andre Aartusinder ere svundne, vil den have undergaaet væsentlige Forandringer. Der er en Udvikling i et Lands Plantedække, som der er en Udvikling i hele den levende og livløse Natur; ingen Stilstand, ingen Hvile. Vor Planteverden har altsaa sin Historie, og den har ogsaa fundet sine Historieskrivere. Den første, som her nævnes og som rager højt op over alle de andre, er Japetus Steenstrup......Hans Resultat var, som bekendt, dette, at der her i Danmark er fulgt fire forskellige Vegetationsperioder efter hverandre, hvilke kan benævnes efter de fremherskende Træer: Bævre- aspens, Fyrrens, Egens og Ellens Periode, hvilken sidste gik forud for den nuværende Bøgens. Hvad Steenstrup saaledes som 24-aarig Mand, med sit mærkelige Naturforskersnille havde læst i Mosernes Tørvemas- ser, det har alle senere Undersøgelser bekræftet; det har vist sig at have Gyldighed for store Omraader af alle tilgrænsende Lande, og den Dag idag er det den Tidsinddeling, som Palæontologerne her i Nord- europa mest anvende for den postglaciale Tid.“ I Fig. 70 er (efter C. A. Tuxeri) gengivet i noget forstørret Maalestok et af Steenstrup’s Moseprofiler, der viser den forskellige Lagfølge i Mo- serne. Der er dog her ogsaa indtegnet Laget med arktiske Planter: Dryasleret, der som omtalt først 1870 blev paavist af A. G. Nathorst i Skaane og senere af ham, Steenstrup o. a. paavist mange Steder i Dan- mark. Foruden de nævnte Karakterplanter eller Ledeforsteninger fra de forskellige Lag kendes en Mængde andre Ledsagere, saa at man nu har ganske typiske Plantesamfund fra de forskellige Perioder repræsenterende baade Planterne fra Skoven, fra Kærene og fra Lyng- hederne. Det vil dog føre os for vidt at gennemgaa disse Spørgsmaal; enhver heri interesseret kan henvises til den nævnte Afhandling af E. Warming. Ved Opstillingen af de forskellige Vegetationsskifter maa vi dog her som andet Steds erindre den gamle Grundsætning: „Naturen gør ingen Spring1'. Der har selvfølgelig her som alle Steder mellem de