Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

17 navnlig i de Retninger, i hvilke Forbindelsen kan blive paavirket, gøres umulig. Forbindelsen sker som oftest uden Bindemidler, og herved skille Tømmerforbindelser sig fra de Forbindelser, Snedkeren anvender, og til hvilke Anvendelsen af Lim spiller en stor Rolle. For yderligere at sikre Tømmerforbindelser anvendes dog Trænagler, Kiler og Dybler af haardt Træ samt Beslag af Jærn. Som en Grundregel for alle Tømmerkonstruktioner gælder, at hver enkelt Konstruktion maa indrettes saaledes, at den kan betragtes og komme til at virke som et sammen- vokset Hele, uden at der altsaa kan finde Drejning Sted omkring dens enkelte Stykkers Forbindelsespunkter, og Konstruktionens Form derved forandres. Dette opnaas ved at tilvejebringe et tilstrækkeligt Antal triangulære Forbin- delser ikke alene i den enkelte Konstruktions Plan, men ogsaa, hvor tiere plane Konstruktioner træde i Forbindelse med hverandre til et System f. Eks. ved Hjørner, Fig. 25, mellem disse indbyrdes. Ved V alget af Konstruktionsmaade og Forbindelse maa tages Hensyn til, at Tømmerets Anbringelse, dets Rejs- ning, kan foregaa nogenlunde let. Da lømmeret svækkes ved Udskæringerne i Forbin- delsespunkterne, maa man gøre dem saa smaa, som For- holdene tillade, og saa vidt muligt bør man kun lade 2 Stykker støde sammen i samme Punkt. Forbindelserne kunne styrkes ved Hjælp af Jærnbeslag i forskellige For- mer. Afstanden mellem 2 Indsnit, der overskære de samme fibre eller Trævler, maa ikke være for ringe, da det mel- lemliggende Stykke ellers let spaltes af. Ved alle Konstruktioner bør det erindres, at Træets Modstand er større imod Sønderrivning og Sammentrykning efter fibrenes Retning end mod Bøjning. Ved vandret liggende Bjælker faas det største Udbytte af Materialet, 2