Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

18 naar Højden forholder sig til Bredden som 7 til 5; alle lodret staaende Tømmerstykker, der sammentrykkes, bør derimod have et kvadratisk, cirkulært eller mangekantet Tværsnit; ligeledes skraat stillede Bjælker, gennem hvilke der kan komme Tryk. Ved Konstruktioner, som skulle bære store Byrder, maa Endetræ ikke støde mod Sidetræ, da det let trykkes ind, ligesom ogsaa Svindet jo er størst paa tværs af Fibrene. Vandrette Bjælker lægges med Kernesiden opad, for at Bjælkens Vægt skal modarbejde den ved Svindet opstaaede Bøjning opefter. Alle lodret stillede Tømmerstykker bør staa saaledes, at de modarbejde et eventuelt Sidetryk; Stolperne i en Trævæg skulle derfor stilles saaledes, at Løsholterne modarbejde Tømmerets Krumning. Tømmers Forlængelse. Til Tømmers Forlængelse i vandrette Planer kan man benytte Stød, Blad, Hageblad og fransk Laas. Stødet er lige eller skraat, Fig. 26 og 27; Bjæl- kerne maa være understøttede under Stødet, og maa kun være underkastede en lodret Paavirkning fra oven. , Ved det skraa Stød faar det ene Stykke Tømmer nogen Under- støttelse af det andet. Den skraa blades vandrette I rojek- tion er halv saa stor som den lodrette. Bladet, lige, skraat eller lodret, Fig. 28, 29 og 30, forudsætter ligesom Stødet, at Bjælkerne ere under- støttede i Sammenstødet. Det ene Stykke kan hei bære det andet; Bladets Længde er 2 Gange Bjælketykkelsen; det fornagles i Regelen med 2 Trænagler, anbragte i Dia- gonalen. Vil man hindre, at det ene Stykke løftes uaf- hængigt af det andet, kan Bladet underskæres, Fig. 81. Hagebladet kan være lige eller skraat, big. 32 og 33; det anvendes, naar Forbindelsen skal kunne mod- staa Træk efter Bjælkens Længderetning. Bladets Længde