Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

19 kan passende være 2% til 3 Gange Bjælketykkelsen, forbindelsen kan spændes ved Hjælp af dobbelte Egetræs- kiler, Fig. 34, der bør være saa lange, at man kan drive dem efter, naar Træet svinder; Bladet bør i dette Tilfælde være 81/2 Gange Bjælketykkelsen og tillige underskaaret. Den franske Laas, Fig 35, er en meget fuldstæn- dig Forbindelse, men er vanskelig at tildanne; den modstaar Træk, Tryk og Forskydninger i alle Retninger. Længden er 81/2 Gange Bjælketykkelsen. Samtlige disse Forbindelser kunne styrkes ved An- vendelse af Jærn, f. Eks. Jærnklamre, Fig. 36, Skødnings- jærn, Fig. 37, o. s. v. Tømmers Forlængelse i lodret Retning. Af Forbindelser kan anvendes Stødet og Bladet, men For- bindelserne maa i Regelen styrkes ved Jærnskinner og Bolte, Fig. 38 og 39. Undertiden anvendes en Tap i Forbindelse med det lige Stød, Fig. 40, eller bedre en Jærndorn, Fig. 41, der gaar ind i begge Stykker. Endelig kunne 2 Stykker Tømmer proppes sammen, Fig. 42, men denne Forbin- delse er paa Grund af de store Udskæringer mindre god. Ved alle disse Forbindelser ville Fibrene i Endetræet kunne trykkes ind i hinanden, naar Belastningen er stor; for at modarbejde dette bør der lægges en Blyplade imel- lem, eller man kan danne hele Forbindelsen ved Hjælp af en fælles, støbt Muffe, Fig. 43. Bladet anvendes, naar Tømmerstykkerne ikke skulle nedrammes. Tømmers Forstærkning. Tømmers Samling efter Højden. Naar det Tømmer, man har til Raadighed, ikke er svært nok til i vandret liggende Stilling at kunne bære den Belastning, det kan blive udsat for, samler man i Alminde- lighed flere Stykker efter Højden paa en saadan Maade, 2*