Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

22 i saa Tilfælde gøres Sammenstødsfladerne altid parallele med Yderfladerne, Fig. 51. Tømmers Krydsning. Der kan skelnes mellem 3 forskellige Tilfælde, nemlig: Begge Stykker forlænges ud over Krydsnings- punktet. Det ene Stykke ender i Skæringspunktet. Begge Stykker ende i Sammenstødet. Disse Tilfælde ere igen underkastede Forandringer, efter som Stykkerne skulle være bindige, d. v. s. have en eller to Flader i samme Plan eller ej. Forlænges begge Stykker ud over Skærings- punktet, kan anvendes: Overskramning, Fig. 52, eller Paakæmning, Fig. 53, efter som Stykkerne ere bindige eller ikke. Da Tømmeret ved Overskramning svækkes meget ved at ud- skæres til halv Dybde, anvendes undertiden at udskære den underste Bjælke noget mindre end den øverste, eller bedre, man overskærer den øvre og lader den hvile i Ind- snit i den bærende Bjælke, Fig. 54, og Forbindelsen styrkes ved Beslag. Overskramning kan anvendes, naar Stykkerne ikke krydse hinanden under en ret Vinkel; er Vinklen meget forskellig fra 90°, anvendes dog Overskramning med Forsætning (Forsats), Fig. 55, hvorved spidse Vinkler i Udskæringen undgaas. Skal ved Paakæmning en Forskyd- ning til Siden hindres, anvendes Dobbeltkammen, Fig. 56, eller Krydskammen, Fig. 57. Ender det ene Stykke i Skæringspunktet, kan anvendes Tapning, Bladning, Kæmning og For- sætning. Af Tapforbindelser haves den lige og den skraa Tap, Fig. 58 og 59; Tappens Bredde er lig Tømmerets; dens Tykkelse gøres i Regelen 1/8 af Tømmerets Tykkelse og Længden i Regelen 11/2 Gange Tykkelsen. Taphullets