Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

23 Dybde maa være lidt større end Tappens Længde, for at Tappen ikke skal blive ødelagt ved Inddrivningen. Den skraa Tap afskæres fremefter lodret paa det gennemgaaende Stykke. I Regelen fornagles Tappen ved Hjælp af en Trænagle, der anbringes i en Afstand af c. 1/s af Tappens Længde fra dens Rod. Hullet til Naglen bores først i det Stykke Tømmer, der har Taphul, dernæst indsættes Tappen, og paa denne mærkes det i Taphulstykket borede Hul; Tappen tages ud, og i denne bores dernæst Hullet lidt nærmere ved Tappens Rod, end der er afmærket. Herved opnaas, at Stykkerne ved Naglens Inddrivning træk- kes godt sammen. Anvendes Forbindelsen i det fri, bør der bores et Hul fra Taphullets Bund til Tømmerstykkets Underflade, for at Vand, der mulig kan samle sig i Taphullet, kan finde Afløb. Dobbelttap, Fig. 60, og Bladtap, Fig. 61, anvendes ved sværere Tømmer. Brysttap, Fig. 62 og 63, anvendes, naar Tømmeret ligger vandret, og man vil skaffe det indtappede Stykke en større Hvileflade; Fig. 63 kaldes ogsaa skjult Tap. Svalehaleformet Tap med Kile, Fig. 64, anvendes, naar det afbrudte Stykke kan være udsat for Træk efter Længden; Tappens største Bredde maa være lig Taphullets mindste. Forkilet Tap, Fig. 65, ogsaa kaldet Grundtap, bruges undertiden, naar en Række nedrammede Pæle skulle samles med et vandret liggende Hovedstykke eller Hammer. Tap og Taphul gaa helt gennem Hammeren. Sidetap, Fig. 66, anvendes, naar Stykkerne ikke ere bindige.■ Af Bladforbindelser anvendes: Lige Blad, Fig. 67, der maa fornagles, hvis der skal ydes Modstand mod Træk.