Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

59 rygningslinie. Kiplinie), der i Regelen er en ret Linie, men som dog ogsaa kan være krumlinet; den er som oftest vand- ret, men kan være hældende. Tagskæget er Tagfladens nederste Begrænsningslinie. Ved Gratlinier forstaas de fremspringende Linier, og ved Skotlinier eller Kellinier de indspringende Linier, hvori to Tagflader skære hinanden; ved plane Tag- flader ere Grater og Skotrender rette Linier; ved krumme Tagflader ere de enten enkeltkrumme eller dobbeltkrumme Linier. Ved Anslagspunkt forstaas et Punkt i Tagryggen, hvori tre eller flere Tagflader skære hverandre; dette Punkt lægges i Regelen i et saakaldet Anslagsspærfag. Efter Formen, der for øvrigt kan være meget for- skellig, idet den dels bestemmes af Bygningens Grundrids og det til Raadighed værende Dækningsmateriale, dels af Bygningens Stil, kan man dele Tagene i følgende Hoved- grupper. Sadeltage bestaa af 2 mod hinanden hældende Tag- flader; ved Gavlene begrænses Tagene af 2 lodrette Gavl- mure, Fig. 211. Pulttage eller Halvtage, Fig. 212, have kun een Tag- flade. Valmtage, Fig. 213 og 214, adskille sig fra Sadeltage derved, at de afsluttes for Enderne ved 2 mindre Tagflader, de saakaldte Valme, der i Regelen gives samme Hældning som Hovedtaget. Ved en hel Valm ligger Tagskægget for Valmen og Hovedtaget i samme Højde, ved en halv Valm derimod i forskellig. Telttage, Fig. 215, benyttes til Overdækning af Rum med en regulær Mangekant eller en Cirkel til Grundrids, laget, der ikke har nogen Tagryg, faar altsaa Form af en retstaaende Pyramide eller Kegle. Bliver Tagets Højde meget betydelig, kaldes Taget et Taarntag, Fig. 216.