Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

60 Mansardtage, Fig. 217. Tagfladerne ere brudte, saa- ledes at hver kommer til at bestaa af 2 Planer, af hvilke den nederste er stejlest. Disse Tage kunne konstrueres med Valme. Kuppeltage have i Regelen Form som en Halvkugle eller Kalot; anvendes de over Rum, hvis Grundrids er en regulær Mangekant, faa de Grater, Fig. 218. Værkstedstage, Fig. 219, (Shed Tage) dannes af et Antal Sadeltage med ulige store Tagflader, af hvilke ofte den mindste, der vendes mod Nord, forsynes med Vinduer. Konstruktion af Tagværket. Sadeltage. Disse kunne efter Konstruktionen deles i: Sadeltage med Bjælkelag. Sadeltage med understøttet Bjælkelag. Sadeltage uden Trempelvæg (Loftvæg). Sadeltage med Trempelvæg (Loftvæg). Sadeltage med Bjælkelag uden mellemfaldende Under- støttelser. Sadeltage uden Trempelvæg (Loftvæg). Sadeltage med Trempelvæg (Loftvæg). Sadeltage uden Bjælkelag. Sadeltage med Spær dannede af Planker. Ardanf ske Tage. For samtlige Sadeltage gælder desuden, at de kunne bygges som Tagværker med Spærfag eller som Aase- tage. Sadeltage med understøttet Bjælkelag uden Trempelvæg (Loftvæg). Det simpleste Tagværk, Fig. 220, dannes af Spærfag og Længdeafstivning. Spærfaget dannes af 2 Stykker Tømmer, Spær, der samles foroven med hinanden og forneden med Tagbjælken. Spærene forbindes foroven med Slidstap eller Spær-