Motorvogne og deres praktiske Anvendelse
Forfatter: Aage Hüttemeier
År: 1901
Sider: 31
UDK: 629.113 Hüt TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000075
Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899
Med Tegninger paa to Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse.
maa frakoble Motoren og derefter sætte den ønskede
Indgribning ind. Dette Arrangement findes som Regel
kun ved større Vogne.
Til Trods for, at en Vægtstang herved er sparet,
er en af Ulemperne ved denne Vogn, at der er alt for
mange Manøvreredskaber. Der findes et Styrehaand-
tag, to Greb til Remmenes Overføring, et Greb og en
Fodbevægelse til de omtalte Bremseskiver og en Ma-
nøvi-estang til Reguleringen af Gasblandingen, foruden
en Haandbremse og en Fodbremse — i alt otte.
En anden Indvending, der kan rejses, er, at Ma-
skineriets Vægt synes altfor ulige fordelt paa Vognen.
Hele Forpartiet af Vognen er ubenyttet, og fraset, at
Vognens Udseende ikke er forskønnet ved den koncen-
trerede Vægt, maa Styringen lide derunder. Jo større
Vægten er paa Forhjulet, inden for en rimelig Grænse,
desto fastere ville Hjulene gribe paa Underlaget og
desto nøjagtigei’e følge den dirigerede Retning.
Motoren udvikler 3 HK., og der kan opnaas
Hastigheder: 6—10—30 km. i Timen. Benzinbehol-
deren rummer Vædske tilstrækkelig til 150 km. Kørsel.
F er Fordamperen, G Udblæsningskassen, D og E
Vandbeholdere, der tilsammen indeholde Vand til 50
km. Akkumulatorbatterierne til den elektriske Tæn-
ding ere beregnede til 5000 km. Vejlængde, hvorefter de
atter kunne lades.
En mere ligelig Fordeling af Vægten er iagttaget
ved den af Déchamps i Biyssel konstruerede Vogn,
Fig. 16. De to opretstaaende Motorer ere her anbragte
lige bag Forhjulsakslen, og deres Omdrejninger
overføres til en udløselig Friktionskobling A. Paa dennes
Aksel sidde tre Tandhjul af forskellig Størrelse, der ved
Forskydning hen ad Akslen bringes i Indgribning med
tre tilsvarende Tandhjul fæstede til en Aksel, ligeledes
i Vognens Længderetning. Denne Aksel bærer paa
Enden et lille konisk Tandhjul, der ved Indgribning
i et af de to store koniske Tandhjul giver fremad
eller baglængs Kørsel. Imellem de to store Tandhjul
sidder et lille Kædehjul, hvorfra Omdrejningerne ved
Kæde overføres til Baghjulsakslen. Her findes altsaa
kun eet Kædetræk. Differentialudvekslingen maa derfor
anbringes paa selve Baghjulsakslen for at sikre Hjule-
nes Uafhængighed. Motoren sættes i Gang ved det
lille Haandtag foran Vognen, og efter at have indstillet
den ønskede Tandhjulsomsætning, sættes Friktions-
koblingen til. Denne maa saa først udløses, inden man
paa ny forandrer Kørselshastigheden. Denne varierer
fra 10—20—30 km. i Timen. Vognen vejer ca. 300 kg.
Fig. 17 viser Arrangementet af de forskellige
Manøvreredskaber ved en Motorvogn, konstrueret af
Mors, Pai'is. Motoren er anbragt under Bagsædet med
Drivakslen parallel med Hjulakslei-ne. Uden for Motoren
sidde to Remskiver A og A1 af forskellig Størrelse,
der ved Remtræk overføre sine Omdrejninger til For-
lagsakslen B, som bærer to Sæt Remskiver CC og DD,
hvert Sæt bestaaende af en løs og en fast Remskive.
Paa B sidder endvidere Friktionskoblingen E og Dif-
ferentialhjuludvekslingen F, der er i Forbindelse med
Bremseskiven G, samt en anden Bremseskive H. Paa
Baghjulsakslerne findes desuden to Bremser I og I1.
Forlagsakslens smaa Kædehjul føre Bevægelsen videre.
De forskellige Stængers Virkemaade vil nemt forstaas.
Styret K overfører ved Kl Vognstyrerens Bevægelser
til Forhjulsakslen, ved L og M rykkes Remmene fra
den løse til den faste Skive og omvendt, saaledes at
naar i det ene Sæt Remmen løber paa den faste Rem-
skive, løber den i det andet Sæt paa den løse. Fod-
pedalen N manøvrerer Friktionskoblingen E og Pe-
dalen 0 Bremsen paa Differentialudvekslingen. Denne
sidste Pedal er saaledes forbunden med N, at Frik-
tionskoblingen først udløses, hvorved der ingen om-
drejende Kraft virker paa Forlagsakslen, naai' Bremsen
er i Virksomhed. P og P1 ei*e forbundne med Bremse-
skiverne I og F paa Baghjulsakslen.
Motoren maa her hjælpe til med at variere Kørsels-
hastigheden, der kan stige fra 8 til 20 km. i Timen.
Paa Udstillingen i Paris 1900 var i Motorvogn-
afdelingen udstillet en omhyggelig udført Vogn fra Fer-
nandez & Cie. i Paris, Fig. 18. Motoren er her lige-
ledes anbragt i Vognens Forparti oven over Forhjuls-
akslen, Fig. 19. Ved en Friktionskobling A overfører
den sine Omdrejninger til Tandhjulsarrangementet B,
i Lighed med ovenfor tidligere beskrevne, hvorved de
forskellige Hastigheder opnaas, og herfra gennem en
Universalkobling D og et Par koniske Taddhjul E til
Baghjulsakslen. Motoren er konstrueret efter det Daim-
lerske Princip, der straks skal omtales, med to
skraat stillede Cylindre og udvikler 4 HK. med 800
Omdrejninger pr. Minut.
Ved at anbringe den under Vognens forreste Del
faas en bedre Afkøling, ligesom Vægten paa Forhjulene
bevirker en sikrere Manøvrering. Det svage Punkt er
her den store Afstand fra Motoren til Drivakslen, der
nødvendiggør den lange Overføring med de mange
Mellemled. Ved omtalte Tandhjulsarrangement faas
tre Hastigheder fremad og een tilbage. Maksimum er
40 km. i Timen, Vognens hele Længde er 2 m., dens
Bredde 1300 m. Vægten er ca. 300 kg. og Prisen
4000 fr.