Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Forfatter: Aage Hüttemeier

År: 1901

Sider: 31

UDK: 629.113 Hüt TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000075

Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899

Med Tegninger paa to Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
8 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. maa frakoble Motoren og derefter sætte den ønskede Indgribning ind. Dette Arrangement findes som Regel kun ved større Vogne. Til Trods for, at en Vægtstang herved er sparet, er en af Ulemperne ved denne Vogn, at der er alt for mange Manøvreredskaber. Der findes et Styrehaand- tag, to Greb til Remmenes Overføring, et Greb og en Fodbevægelse til de omtalte Bremseskiver og en Ma- nøvi-estang til Reguleringen af Gasblandingen, foruden en Haandbremse og en Fodbremse — i alt otte. En anden Indvending, der kan rejses, er, at Ma- skineriets Vægt synes altfor ulige fordelt paa Vognen. Hele Forpartiet af Vognen er ubenyttet, og fraset, at Vognens Udseende ikke er forskønnet ved den koncen- trerede Vægt, maa Styringen lide derunder. Jo større Vægten er paa Forhjulet, inden for en rimelig Grænse, desto fastere ville Hjulene gribe paa Underlaget og desto nøjagtigei’e følge den dirigerede Retning. Motoren udvikler 3 HK., og der kan opnaas Hastigheder: 6—10—30 km. i Timen. Benzinbehol- deren rummer Vædske tilstrækkelig til 150 km. Kørsel. F er Fordamperen, G Udblæsningskassen, D og E Vandbeholdere, der tilsammen indeholde Vand til 50 km. Akkumulatorbatterierne til den elektriske Tæn- ding ere beregnede til 5000 km. Vejlængde, hvorefter de atter kunne lades. En mere ligelig Fordeling af Vægten er iagttaget ved den af Déchamps i Biyssel konstruerede Vogn, Fig. 16. De to opretstaaende Motorer ere her anbragte lige bag Forhjulsakslen, og deres Omdrejninger overføres til en udløselig Friktionskobling A. Paa dennes Aksel sidde tre Tandhjul af forskellig Størrelse, der ved Forskydning hen ad Akslen bringes i Indgribning med tre tilsvarende Tandhjul fæstede til en Aksel, ligeledes i Vognens Længderetning. Denne Aksel bærer paa Enden et lille konisk Tandhjul, der ved Indgribning i et af de to store koniske Tandhjul giver fremad eller baglængs Kørsel. Imellem de to store Tandhjul sidder et lille Kædehjul, hvorfra Omdrejningerne ved Kæde overføres til Baghjulsakslen. Her findes altsaa kun eet Kædetræk. Differentialudvekslingen maa derfor anbringes paa selve Baghjulsakslen for at sikre Hjule- nes Uafhængighed. Motoren sættes i Gang ved det lille Haandtag foran Vognen, og efter at have indstillet den ønskede Tandhjulsomsætning, sættes Friktions- koblingen til. Denne maa saa først udløses, inden man paa ny forandrer Kørselshastigheden. Denne varierer fra 10—20—30 km. i Timen. Vognen vejer ca. 300 kg. Fig. 17 viser Arrangementet af de forskellige Manøvreredskaber ved en Motorvogn, konstrueret af Mors, Pai'is. Motoren er anbragt under Bagsædet med Drivakslen parallel med Hjulakslei-ne. Uden for Motoren sidde to Remskiver A og A1 af forskellig Størrelse, der ved Remtræk overføre sine Omdrejninger til For- lagsakslen B, som bærer to Sæt Remskiver CC og DD, hvert Sæt bestaaende af en løs og en fast Remskive. Paa B sidder endvidere Friktionskoblingen E og Dif- ferentialhjuludvekslingen F, der er i Forbindelse med Bremseskiven G, samt en anden Bremseskive H. Paa Baghjulsakslerne findes desuden to Bremser I og I1. Forlagsakslens smaa Kædehjul føre Bevægelsen videre. De forskellige Stængers Virkemaade vil nemt forstaas. Styret K overfører ved Kl Vognstyrerens Bevægelser til Forhjulsakslen, ved L og M rykkes Remmene fra den løse til den faste Skive og omvendt, saaledes at naar i det ene Sæt Remmen løber paa den faste Rem- skive, løber den i det andet Sæt paa den løse. Fod- pedalen N manøvrerer Friktionskoblingen E og Pe- dalen 0 Bremsen paa Differentialudvekslingen. Denne sidste Pedal er saaledes forbunden med N, at Frik- tionskoblingen først udløses, hvorved der ingen om- drejende Kraft virker paa Forlagsakslen, naai' Bremsen er i Virksomhed. P og P1 ei*e forbundne med Bremse- skiverne I og F paa Baghjulsakslen. Motoren maa her hjælpe til med at variere Kørsels- hastigheden, der kan stige fra 8 til 20 km. i Timen. Paa Udstillingen i Paris 1900 var i Motorvogn- afdelingen udstillet en omhyggelig udført Vogn fra Fer- nandez & Cie. i Paris, Fig. 18. Motoren er her lige- ledes anbragt i Vognens Forparti oven over Forhjuls- akslen, Fig. 19. Ved en Friktionskobling A overfører den sine Omdrejninger til Tandhjulsarrangementet B, i Lighed med ovenfor tidligere beskrevne, hvorved de forskellige Hastigheder opnaas, og herfra gennem en Universalkobling D og et Par koniske Taddhjul E til Baghjulsakslen. Motoren er konstrueret efter det Daim- lerske Princip, der straks skal omtales, med to skraat stillede Cylindre og udvikler 4 HK. med 800 Omdrejninger pr. Minut. Ved at anbringe den under Vognens forreste Del faas en bedre Afkøling, ligesom Vægten paa Forhjulene bevirker en sikrere Manøvrering. Det svage Punkt er her den store Afstand fra Motoren til Drivakslen, der nødvendiggør den lange Overføring med de mange Mellemled. Ved omtalte Tandhjulsarrangement faas tre Hastigheder fremad og een tilbage. Maksimum er 40 km. i Timen, Vognens hele Længde er 2 m., dens Bredde 1300 m. Vægten er ca. 300 kg. og Prisen 4000 fr.