Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Medens Motoren ved de hidtil omtalte lette Vogn- typer som Regel er anbragt under den bageste Del af Vognen, hvorfra den ved en Udveksling overfører sine Omdrejninger til Baghjulsakslen, følges ved de svære Vogne i Hovedtrækkene de sidst omtalte Arrangemen- ter af Maskineriet. Motoren er her næsten altid an- bragt under Forsædet, og Omdrejningerne overføres gennem en Friktionskobling til en Aksel med Tandhjul af forskellig Størrelse, der indgribe i tilsvarende Tand- hjul paa en anden Aksel, ligeledes i Vognens Længde- retning. Denne Aksel bærer paa Enden et konisk Tandhjul, hvorved Bevægelsen forplantes til en Aksel parallel med Hjulakslerne og herfra ved Kædetræk til Baghjulene. Ved dette Arrangement opnaas en mere gennemført Variation af Hastigheden uden at forandre Motorens Gang, hvad der som oftest vil være nød- vendigt ved de lette Vogne. Denne Forandring af Mo- torens Omdrejninger giver, som tidligere omtalt, ikke noget paalideligt Resultat. Den maa iværksættes enten ved at forøge eller indskrænke Tilgangen af Benzin- dampe, eller ved at forandre Eksplosionerne (tidlig eller sen Tænding). Men i bægge Tilfælde opnaar man kun en usikker Regulering, og Motoren vil altid ar- bejde bedst med det beregnede Antal Omdrejninger. De følgende Vogne ere betydelig større og tungere, beregnet paa Transport af flere Personer, og afvige i Konstruktionen fra de foregaaende ved at have et sær- ligt Vognstyrersæde, og Vognrammen, der er bygget af Træ og Jærn, er ophængt i Fjedre paa Akslerne. Hjulene ere enten beklædte med Luftringe eller Gummi- bandager og ere i Reglen forsynede med Træeger. Fig. 20 viser Maskineriet paa en Vogn, kon- strueret af „Motorfahrzeug- und Motorenfabrik Marien- feld-Berlin“. Vognen har et Sæde til to Personer, og bag ved dette et Tjenersæde, foruden det forreste, Vognstyre- sædet. Motoren er anbragt over Forhjulsakslen, den har to Cylindre med Krumtappene under 180° og udvikler 4 HK. Dens Drivaksel ender med den ene Del af Friktionskoblingen; den anden Del er fæstet paa en Aksel i Forlængelse af den første og bærer 4 Tandhjul af forskellig Størrelse, fastgjorte paa et Hylster, der kan skydes hen ad den firkantede Del af Akslen og derved indstilles til de forskellige Ind- gribninger med de lige over for fast siddende tilsva- rende Tandhjul. Disses Aksel bærer det lille koniske Tandhjul, hvorved Bevægelsen overføres til Forlags- akslen, der er delt ved et Differentialhjulsarrangement og som paa Enderne bærer Kædehjulene, der ved Kæde er i Forbindelse med en Kædehjulskrans, fæstet paa Egerne af Baghjulene. Baghjuls akslen bærer en Staaltovsbremse, der er forbundet med Friktionskob- lingen saaledes, at denne udløser sig, inden Bremsen træder i Virksomhed. Dette sker ved Hagen A. der, naar Bremsestangen bliver rykket tilbage, virker paa Vægtstangen B og derigennem paa Bevægelsen til Friktionskoblingen. Omvendt kan denne godt manøv- reres, uden at Bremsen træder i Virksomhed. Mo- torens Igangsætning finder Sted ved Haandtaget C, der udløser sig ved en Kobling, naar Motoren er i Gang. Vognstyreren har følgende Greb at betjene foruden Styrehaandhjulet: et til Forandring af Hastig- heden gennem Tandhjulsarrangementet, et til Fremad- ellei' Baglængs-Kørsel (anbragt paa Styresøjlen) og en B remsestang paa den højre Side af Vognen, en Fod- bevægelse til Friktionskoblingen og en Fodbremse til Forlagsakslen. Vognens hele Længde er 3 m., dens Bredde 1.7 m., Højden 2 m. Hastigheden er 40 km. i Timen og den kan overvinde Stigninger til 120 °/0. Benzin- beholderen er beregnet til 120 km.s Kørsel. Hele Vognen vejer 1000 kg. En af de Fabrikker, der i Tyskland først søgte at gennemføre Foreningen af Motor og Vogn, var Daimler- Motoren-Gesellschaft i Cannstatt. Allerede tidligere er omtalt Fabrikkens første Forsøg med Motor anvendt paa Cykle, dens Specialitet er nu sværere Vogne til Person- og Varetransport. Motoren er anbragt under Forsædet, dens Meka- nisme er simpel og kraftig og virker ved det normale Omdrejningsantal, 700 i Minuttet, fuldstændig paalidelig. Den er da ogsaa taget til Mønster for de fleste senere fremkomne Motorer. Den har to Cylindre, Fig. 21 viser den ene, saa meget skraatstillede, at de kunne ligge i samme Plan. De virke paa samme Krumtap, og medens det ene Stempel bliver dreven ud ved Eksplosionen, indsuger det andet Gasblandingen. Herved opnaas en Eksplo- sion i hver Omdrejning, hvad der bevirker en temmelig konstant Hastighed, men paa den ande-n Side ei* Mo- toren ved denne Konstruktion ikke afbalanceret, ikke i Ligevægt under Gangen, da bægge Stemplerne gaa op og ned samtidig, og for at undgaa de deraf føl- gende Rystelser er Motoren ophængt i Vognkassen ved stærke Fjedre. Krumtappene og Plejlstængerne ere indesluttede i et tillukket Hylster, der i Bunden er fyldt med Olie, og Cylindrene omgivne af en Trøje, hvori det afkølende Vand cirkulerer. Indsugningen af Gasblandingen finder Sted gennem Ventilen A, der aabner sig, naar Stemplet gaar ned. Herved indsuges 2