Motorvogne og deres praktiske Anvendelse
Forfatter: Aage Hüttemeier
År: 1901
Sider: 31
UDK: 629.113 Hüt TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000075
Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899
Med Tegninger paa to Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse.
B til de smaa Tandhjul og herfra til de store, der
ere fæstede paa Vognhjulene.
Det vil let ses, at ved en Drejning af disse i
Leddet C følge Tandhjulene med, medens Motoren for-
bliver i sin Stilling. Den nødvendige Bøjning finder
da Sted i de elastiske Aksler B.
Grænserne for Anvendelsen af denne Trækkemaade
synes dog temmelig snævre. Maskineriets ringe Vægt,
der før var en stor Fordel, træder nu hindrende i Vejen
ved ikke at udøve et tilstrækkeligt Ti’yk paa Under-
laget, Adhæsionen bliver derved ringe, og den Byrde,
Hjulene ville kunne føre frem, er forholdsvis ind-
skrænket.
Elektriske Motorvogne.
Ved Idealet af en Motorvogn forestiller man sig
uvilkaarlig en Vogn, dreven ved Elektricitet. Ikke
alene fordi man efterliaanden er bleven vant til med
Ordet Elektricitet at forbinde Løsningen af en hel Del
Problemer, men ogsaa fordi det i dette Tilfælde synes
den naturligste Udvej.
Praksis har alligevel vist, at Sagen ikke er saa
ligefrem.
Ved en Vogn, der ikke skal være afhængig af en
forud bestemt Kørselsretning — som f. Eks. Spor-
vogne —, er det kun muligt at tilføre Motoren den
elektriske Strøm ved Hjælp af de i Vognen anbragte
Akkumulatorbatterier, der lades med Elektricitet ved
Kørselens Begyndelse, og efterhaanden afgive deres
Ladning til Motoren, hvis Omdrejninger overføres til
Vognens Hjul. Det gjaldt altsaa om at kunne kon-
centrere den medbragte Elektricitet, og her stødte man
paa en uforudset og endnu uløst Vanskelighed, De
nuværende Akkumulatorformer indtage megen Plads,
og da Blyet, et af vore sværeste Metaller, her har
faaet rigelig Anvendelse, veje de meget.
Vægten beløber sig til omkring det halve af
Vognens egen Vægt og kræver til sin Transport en
altfor stor Del af den fremaddrivende Kraft. Hertil
kommer, at Batteriernes Udholdenhed er temmelig
ringe, Vognene ere derved henviste til at holde sig i
Nærheden af deres bestemte Ladesteder, hvorved deres
Kørselsfelt betydelig indskrænkes.
En for tung og omfangsrig Vægt, der hurtig af-
lader sig, det er i Øjeblikket Indvendingerne mod
Akkumulatorerne og derigennem mod hele Vogntypen,
og om end de ere temmelig alvorlige, synes de dog
ikke at danne nogen uoverstigelig Hindring for den
, elektriske Motorvogns videre Udvikling i Fremtiden.
i1 Og heldigvis.
Thi den elektriske Motor repræsenterer det ro-
terende System, der ifølge hele sin Natur er saa ud-
mærket anvendelig ved Motorvogne. Den bløde,
elastiske Kørsel og den simple Omsætningsmekanisme,
der ikke tærer paa Motorens Kraft, den lette og paa-
lidelige Manøvrering, den øjeblikkelige Igangsætning
og kraftige Bremsning ere Fordele, der ikke kunne
forblive ubenyttede eller hæmmede i deres Udvikling
paa Grund af Akkumulatorernes foreløbige Ufuldkom-
menhed, og før eller senere vil denne Drivform ind-
tage den Førsteplads, der tilkommer den blandt de
nuværende forskellige Systemer.
Ved at lede en elektrisk Strøm gennem Traad-
vindinger paa et Jærnanker, omsluttet af ef Magnet-
stativ, vil Ankeret give sig til at rotere. De Energi-
tab, dei’ fremkomme, hidrøre bl. a. fra, at en Del af
den elektriske Strøm paa Vejen gennem Vindingerne
omsættes i Varme. Ved at forøge Traadenes Tværsnit
formindskes disse Tab paa samme Tid, som Motorens
Vægt vokser. Da Vægten ved faststaaende Anlæg spiller
en mindre Rolle, gaar man lier denne Vej og opnaar
derved en Nyttevirkning af indtil 98 °/0. Ved Mo-
torens Anvendelse paa en Vogn gælder det derimod
om at faa Vægten reduceret saa meget som muligt,
hvorfor man ofrer en Del af Nyttevirkningen, som
derved bliver ca. 80 °/0. Forceres Farten, vil Nytte-
virkningen blive endnu mindre. Akkumulatorernes
Nyttevirkning kan ligeledes sættes til 80 °/0. I Virke-
ligheden vil altsaa kun ca. 60 °/0 af den Dynamos
Arbejde, der ladede Batterierne, komme til Nytte.
Motorernes Antal varierer. Vognen kan drives
enten ved een Motor, der gennem en Differentialhjul-
udveksling overfører sine Omdrejninger til Vogn-
hjulene, eller ved to eller flere Motorer, hver i di-
rekte Forbindelse med sit Vognhjul. Til Fordel for
Brugen af een Motor taler, at den vejer mindre og er
billigere end to Motorer, hver med den halve Ydeevne,
samt at Manøvreringen bliver simplere. Billigheden
er dog kim tilsyneladende, idet Nødvendigheden af
Differentialhjul medfører en kostbar Mekanisme, saa
Prisen vist nok vil stille sig ens.
Ved to Motorer bliver Anlæget mere kompliceret,
men man opnaar en bedre Udnyttelse af den elek-
triske Strøm, en Fordel, der er af stor Betydning ved
den forholdsvis ringe Energi, som Batterierne formaa
at medbringe.
Et ubestrideligt Fortrin danner de elektriske Mo-
torers Evne til selv at kunne variere Omdrejnings-