Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Forfatter: Aage Hüttemeier

År: 1901

Sider: 31

UDK: 629.113 Hüt TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000075

Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899

Med Tegninger paa to Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
12 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. B til de smaa Tandhjul og herfra til de store, der ere fæstede paa Vognhjulene. Det vil let ses, at ved en Drejning af disse i Leddet C følge Tandhjulene med, medens Motoren for- bliver i sin Stilling. Den nødvendige Bøjning finder da Sted i de elastiske Aksler B. Grænserne for Anvendelsen af denne Trækkemaade synes dog temmelig snævre. Maskineriets ringe Vægt, der før var en stor Fordel, træder nu hindrende i Vejen ved ikke at udøve et tilstrækkeligt Ti’yk paa Under- laget, Adhæsionen bliver derved ringe, og den Byrde, Hjulene ville kunne føre frem, er forholdsvis ind- skrænket. Elektriske Motorvogne. Ved Idealet af en Motorvogn forestiller man sig uvilkaarlig en Vogn, dreven ved Elektricitet. Ikke alene fordi man efterliaanden er bleven vant til med Ordet Elektricitet at forbinde Løsningen af en hel Del Problemer, men ogsaa fordi det i dette Tilfælde synes den naturligste Udvej. Praksis har alligevel vist, at Sagen ikke er saa ligefrem. Ved en Vogn, der ikke skal være afhængig af en forud bestemt Kørselsretning — som f. Eks. Spor- vogne —, er det kun muligt at tilføre Motoren den elektriske Strøm ved Hjælp af de i Vognen anbragte Akkumulatorbatterier, der lades med Elektricitet ved Kørselens Begyndelse, og efterhaanden afgive deres Ladning til Motoren, hvis Omdrejninger overføres til Vognens Hjul. Det gjaldt altsaa om at kunne kon- centrere den medbragte Elektricitet, og her stødte man paa en uforudset og endnu uløst Vanskelighed, De nuværende Akkumulatorformer indtage megen Plads, og da Blyet, et af vore sværeste Metaller, her har faaet rigelig Anvendelse, veje de meget. Vægten beløber sig til omkring det halve af Vognens egen Vægt og kræver til sin Transport en altfor stor Del af den fremaddrivende Kraft. Hertil kommer, at Batteriernes Udholdenhed er temmelig ringe, Vognene ere derved henviste til at holde sig i Nærheden af deres bestemte Ladesteder, hvorved deres Kørselsfelt betydelig indskrænkes. En for tung og omfangsrig Vægt, der hurtig af- lader sig, det er i Øjeblikket Indvendingerne mod Akkumulatorerne og derigennem mod hele Vogntypen, og om end de ere temmelig alvorlige, synes de dog ikke at danne nogen uoverstigelig Hindring for den , elektriske Motorvogns videre Udvikling i Fremtiden. i1 Og heldigvis. Thi den elektriske Motor repræsenterer det ro- terende System, der ifølge hele sin Natur er saa ud- mærket anvendelig ved Motorvogne. Den bløde, elastiske Kørsel og den simple Omsætningsmekanisme, der ikke tærer paa Motorens Kraft, den lette og paa- lidelige Manøvrering, den øjeblikkelige Igangsætning og kraftige Bremsning ere Fordele, der ikke kunne forblive ubenyttede eller hæmmede i deres Udvikling paa Grund af Akkumulatorernes foreløbige Ufuldkom- menhed, og før eller senere vil denne Drivform ind- tage den Førsteplads, der tilkommer den blandt de nuværende forskellige Systemer. Ved at lede en elektrisk Strøm gennem Traad- vindinger paa et Jærnanker, omsluttet af ef Magnet- stativ, vil Ankeret give sig til at rotere. De Energi- tab, dei’ fremkomme, hidrøre bl. a. fra, at en Del af den elektriske Strøm paa Vejen gennem Vindingerne omsættes i Varme. Ved at forøge Traadenes Tværsnit formindskes disse Tab paa samme Tid, som Motorens Vægt vokser. Da Vægten ved faststaaende Anlæg spiller en mindre Rolle, gaar man lier denne Vej og opnaar derved en Nyttevirkning af indtil 98 °/0. Ved Mo- torens Anvendelse paa en Vogn gælder det derimod om at faa Vægten reduceret saa meget som muligt, hvorfor man ofrer en Del af Nyttevirkningen, som derved bliver ca. 80 °/0. Forceres Farten, vil Nytte- virkningen blive endnu mindre. Akkumulatorernes Nyttevirkning kan ligeledes sættes til 80 °/0. I Virke- ligheden vil altsaa kun ca. 60 °/0 af den Dynamos Arbejde, der ladede Batterierne, komme til Nytte. Motorernes Antal varierer. Vognen kan drives enten ved een Motor, der gennem en Differentialhjul- udveksling overfører sine Omdrejninger til Vogn- hjulene, eller ved to eller flere Motorer, hver i di- rekte Forbindelse med sit Vognhjul. Til Fordel for Brugen af een Motor taler, at den vejer mindre og er billigere end to Motorer, hver med den halve Ydeevne, samt at Manøvreringen bliver simplere. Billigheden er dog kim tilsyneladende, idet Nødvendigheden af Differentialhjul medfører en kostbar Mekanisme, saa Prisen vist nok vil stille sig ens. Ved to Motorer bliver Anlæget mere kompliceret, men man opnaar en bedre Udnyttelse af den elek- triske Strøm, en Fordel, der er af stor Betydning ved den forholdsvis ringe Energi, som Batterierne formaa at medbringe. Et ubestrideligt Fortrin danner de elektriske Mo- torers Evne til selv at kunne variere Omdrejnings-