Motorvogne og deres praktiske Anvendelse
Forfatter: Aage Hüttemeier
År: 1901
Sider: 31
UDK: 629.113 Hüt TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000075
Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899
Med Tegninger paa to Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse.
13
antallet. Herved undgaas de mange Mellemled med
følgende Krafttab, ligesom det er en økonomisk For-
del i Bygningen. Variationen af Hastigheden gennem
Variationen af Strømtilførslen kan finde Sted paa for-
skellig Maade. Man kan tillede Strømmen i Serie- og
Parallelforbindelse, først til den ene Motor og der-
fra til den anden, eller til bægge paa een Gang,
man kan paa samme Maade dele Batterierne, og ende-
lig indskyde Modstande i Strømmen, hvilket vil be-
tyde Krafttab og derfor saa vidt muligt bør undgaas.
Naar Vognen er i Fart og Tilledningen af Strøm
til Motoren er afbrudt, vil denne optræde som Dynamo
og selv udvikle Strøm, hvorved Batterierne ville kunne
lades. Hvis man nu slutter denne Strøm gennem en
Modstand, vil Motoren gaa langsommere, altsaa op-
træde som Bremse for Vognen, og dens Styrke i
denne Egenskab vil staa i omvendt Forhold til den
indskudte Modstand, d. v. s. blive større, jo mindre
Modstanden er. Bortfjernes denne helt, vil Motoren
staa stille, og man har da opnaaet den kraftigste
Foi’m for den elektriske Bremsning (Kortslutning).
Disse forskellige Kombinationer af Strømled-
ningerne udføi’es ved Reguleringsapparatet, hvortil de
forskellige Ledninger ere førte, og hvor Vognstyreren
med en kort Bevægelse opnaar den ønskede Sammen-
stilling.
Fig. 28 giver en skematisk Fremstilling af disse
Kombinationer ved Bremsning og Fremadkørsel.
Ved Hastighed 1 og 2 ere Motorerne seriefor-
bundne med og uden Modstand. Ved Bremsning I og
II er Forbindelsen mellem Batteri og Motorer og mel-
lem Motorerne indbyrdes afbrudt, ligeledes med og
uden Modstand.
Akkumulatorbatterierne bestaa ved Motorvogne
næsten altid af Blyplader i et Syrebad, og disse ere for
at frembyde større Overflade riflede og gennemborede.
En af de mest benyttede Typer — særlig i Frankrig
— er Akkumulator Fulmen. Hvert Element er sam-
let af 13 Plader (altid et ulige Antal for at kunne
have en negativ paa hver Fløj) indesluttet i en Ebo-
nitkasse eller Celluloidskasse, som nu dog sjældnere
benyttes paa Grund af Brandfarligheden. Det vejer
ca. 7.5 kg. og kan normalt levere en Strøm af 21
Ampére i 5 Timer — 1 Ampére pr. dm2 af den po-
sitive Overflade — der kan stige til 50 Ampére og
for et enkelt Øjeblik til 100 Ampere. Strømspæn-
dingen er 1.9 Volt. I alt altsaa 21 Ampére X 1-9
= 40 Watt, og for 5 Timer = 200 Watt-Timer.
Elementernes Størrelse varierer en Del, men An-
tallet er i Reglen 40 eller 44? dels for at lette Lad-
ningen ved at kunne benytte den sædvanlige Spæn-
ding i en elektrisk Strøm 110 Volt, del« for at kunne
dele Rækken ved Hastighedsforandringer i fire lige
store Batterier.
Størrelsen bestemmes ved Motorens Kraftforbrug
og ved den Vejlængde, der skal tilbagelægges mellem
hver Ladning. Det har ved Vogne til bestemt Rute-
kørsel vist sig at være fordelagtigt kun at lade Bat-
terierne til en enkelt Tur og atter lade dem eller om-
bytte dem med ladte ved Endestationen. Dette kræver
altsaa Batterier med høj Kapacitet og med ringe Ud-
holdenhed, men Spørgsmaalet, hvad der er fordel-
agtigst, maa afgøres i hvert enkelt Tilfælde.
Som ved Benzinvognene ville vi her begynde med
den letteste Form, Tricyklen. Den har langt fra naaet
den Udbredelse som Benzintricyklen, og Grunden maa
hovedsagelig søges i Akkumulatorernes store Vægt,
der vil mærkes føleligt ved et saa let konstrueret
Køretøj, og den uforholdsmæssige store Plads, de kræve,
hvorunder Cyklens Udseende lider betydeligt.
Den fremstillede Type „Elektra“, Fig. 29, er
bygget af Kriiger i Berlin. Stellets Bygning afviger
en Del fra den almindelige Tricykle. For at skaffe
bedre Plads til Motoren og Batterierne er den gennem-
gaaende Baghjulsaksel falden bort, og de to Sideste],
der forenes i Forhjulsgaflen, ere afstivede ved en Tvær-
stang langs med Forkanten af Sædet. Den underste
Del af Stellet griber ved en Gaffel om Baghjulene.
Motoren driver med et Omsætningsforhold 1:5 en
Aksel, hvor Differentialhjulene ere anbragte og paa
hvis Ender de smaa Kædehjul ere fastkilede, hvorfra
Omdrejningerne overføres direkte til Baghjulene i et
Forhold 1:4.
Regulei’ingsapparatet er anbragt foran Sædet,
hvorfra det let manøvreres ved et Haandhjul. Akku-
mulatorbatterierne over Baghjulsakslen ere delte i
to Afdelinger, og ved de forskellige Sammenkoblinger
opnaas fem Hastigheder for Fremadkørsel foruden den
elektriske Bremsning. Elementet bestaar her af Zink-
plader som negativ og blyoksyderede Plader som po-
sitiv Pol. Vædsken er Vand, og for ikke unødvendig
at tære paa Pladerne, er der anbragt en Tømnings-
og Fyldningsmekanisme, hvorved Vandet kan aftappes
under et længere Hvil og atter paafyldes, og hvis de
Fordringer, der i Retning af Holdbarhed og Udholden-
hed stilles til Pladerne, opfyldes, skulde man herved
have naaet en delvis Uafhængighed af Ladesteder.