Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Forfatter: Aage Hüttemeier

År: 1901

Sider: 31

UDK: 629.113 Hüt TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000075

Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899

Med Tegninger paa to Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 13 antallet. Herved undgaas de mange Mellemled med følgende Krafttab, ligesom det er en økonomisk For- del i Bygningen. Variationen af Hastigheden gennem Variationen af Strømtilførslen kan finde Sted paa for- skellig Maade. Man kan tillede Strømmen i Serie- og Parallelforbindelse, først til den ene Motor og der- fra til den anden, eller til bægge paa een Gang, man kan paa samme Maade dele Batterierne, og ende- lig indskyde Modstande i Strømmen, hvilket vil be- tyde Krafttab og derfor saa vidt muligt bør undgaas. Naar Vognen er i Fart og Tilledningen af Strøm til Motoren er afbrudt, vil denne optræde som Dynamo og selv udvikle Strøm, hvorved Batterierne ville kunne lades. Hvis man nu slutter denne Strøm gennem en Modstand, vil Motoren gaa langsommere, altsaa op- træde som Bremse for Vognen, og dens Styrke i denne Egenskab vil staa i omvendt Forhold til den indskudte Modstand, d. v. s. blive større, jo mindre Modstanden er. Bortfjernes denne helt, vil Motoren staa stille, og man har da opnaaet den kraftigste Foi’m for den elektriske Bremsning (Kortslutning). Disse forskellige Kombinationer af Strømled- ningerne udføi’es ved Reguleringsapparatet, hvortil de forskellige Ledninger ere førte, og hvor Vognstyreren med en kort Bevægelse opnaar den ønskede Sammen- stilling. Fig. 28 giver en skematisk Fremstilling af disse Kombinationer ved Bremsning og Fremadkørsel. Ved Hastighed 1 og 2 ere Motorerne seriefor- bundne med og uden Modstand. Ved Bremsning I og II er Forbindelsen mellem Batteri og Motorer og mel- lem Motorerne indbyrdes afbrudt, ligeledes med og uden Modstand. Akkumulatorbatterierne bestaa ved Motorvogne næsten altid af Blyplader i et Syrebad, og disse ere for at frembyde større Overflade riflede og gennemborede. En af de mest benyttede Typer — særlig i Frankrig — er Akkumulator Fulmen. Hvert Element er sam- let af 13 Plader (altid et ulige Antal for at kunne have en negativ paa hver Fløj) indesluttet i en Ebo- nitkasse eller Celluloidskasse, som nu dog sjældnere benyttes paa Grund af Brandfarligheden. Det vejer ca. 7.5 kg. og kan normalt levere en Strøm af 21 Ampére i 5 Timer — 1 Ampére pr. dm2 af den po- sitive Overflade — der kan stige til 50 Ampére og for et enkelt Øjeblik til 100 Ampere. Strømspæn- dingen er 1.9 Volt. I alt altsaa 21 Ampére X 1-9 = 40 Watt, og for 5 Timer = 200 Watt-Timer. Elementernes Størrelse varierer en Del, men An- tallet er i Reglen 40 eller 44? dels for at lette Lad- ningen ved at kunne benytte den sædvanlige Spæn- ding i en elektrisk Strøm 110 Volt, del« for at kunne dele Rækken ved Hastighedsforandringer i fire lige store Batterier. Størrelsen bestemmes ved Motorens Kraftforbrug og ved den Vejlængde, der skal tilbagelægges mellem hver Ladning. Det har ved Vogne til bestemt Rute- kørsel vist sig at være fordelagtigt kun at lade Bat- terierne til en enkelt Tur og atter lade dem eller om- bytte dem med ladte ved Endestationen. Dette kræver altsaa Batterier med høj Kapacitet og med ringe Ud- holdenhed, men Spørgsmaalet, hvad der er fordel- agtigst, maa afgøres i hvert enkelt Tilfælde. Som ved Benzinvognene ville vi her begynde med den letteste Form, Tricyklen. Den har langt fra naaet den Udbredelse som Benzintricyklen, og Grunden maa hovedsagelig søges i Akkumulatorernes store Vægt, der vil mærkes føleligt ved et saa let konstrueret Køretøj, og den uforholdsmæssige store Plads, de kræve, hvorunder Cyklens Udseende lider betydeligt. Den fremstillede Type „Elektra“, Fig. 29, er bygget af Kriiger i Berlin. Stellets Bygning afviger en Del fra den almindelige Tricykle. For at skaffe bedre Plads til Motoren og Batterierne er den gennem- gaaende Baghjulsaksel falden bort, og de to Sideste], der forenes i Forhjulsgaflen, ere afstivede ved en Tvær- stang langs med Forkanten af Sædet. Den underste Del af Stellet griber ved en Gaffel om Baghjulene. Motoren driver med et Omsætningsforhold 1:5 en Aksel, hvor Differentialhjulene ere anbragte og paa hvis Ender de smaa Kædehjul ere fastkilede, hvorfra Omdrejningerne overføres direkte til Baghjulene i et Forhold 1:4. Regulei’ingsapparatet er anbragt foran Sædet, hvorfra det let manøvreres ved et Haandhjul. Akku- mulatorbatterierne over Baghjulsakslen ere delte i to Afdelinger, og ved de forskellige Sammenkoblinger opnaas fem Hastigheder for Fremadkørsel foruden den elektriske Bremsning. Elementet bestaar her af Zink- plader som negativ og blyoksyderede Plader som po- sitiv Pol. Vædsken er Vand, og for ikke unødvendig at tære paa Pladerne, er der anbragt en Tømnings- og Fyldningsmekanisme, hvorved Vandet kan aftappes under et længere Hvil og atter paafyldes, og hvis de Fordringer, der i Retning af Holdbarhed og Udholden- hed stilles til Pladerne, opfyldes, skulde man herved have naaet en delvis Uafhængighed af Ladesteder.