Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

18 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Motoren, en Postel-Vinay Type, udvikler 3 kilo-watt og er som de fleste Vognmotorer omgivet af et Støbe- jærnshylster, der tillige indeslutter den første Udveksling, — Motorens lille Tandhjul i Indgribning med et større paa Forlagsakslen. Da der kun findes een Motor, bærer denne Aksel tillige Differentialhjulene, ligeledes ind- kapslede i samme Hylster. Paa Akselenderne uden for Hylsteret sidde de smaa Kædehjul, 6 Tænder, fastkilede paa Baghjulenes Nav. Hele Udvekslingsforholdet er 1:30, hvilket med et Omdrejningsantal af Motoren paa 2.300 pr. Minut giver en Hastighed af ca. 13 km. i Timen. Akkumulatorerne ere af Fulmen Typen, fordelte i to Grupper, hver paa 22 Elementer. Den samlede Vægt er ca. 700 kg., Ydeevnen er 185 Ampere Timer. Vægten af den tomme Vogn er ca. 1600 kg. Hjulene ere beklædte med 60 mm. brede Gummibandager og byggede med Træeger. Forhjulenes Diam, er 0.760 m. og Baghjulenes 0.910 m. Afstanden mellem Akslerne er 1.550 m., mellem Hjulene 1.440 m. og Vognens hele Længde 3 m., dens Bredde 1,750 m. Sættes Vægten af Vognen, med Vognstyrer, Akku- mulatorer og Halvdelen af Lasten til 2.630 kg., faas for en Kørsel af 70 km — 2.630 kg. X 70 km. = 184 Ton-km. Regnes der 79 Watt-Timer pr. Ton- 184 X 79 , . K . ,, km bliver -------—----- = 14.5 kilo-watt-Timer, og Km., onvei 1()00 med en Pris af 0.12 fr. — 14.5 X 0.12 = 1,75 fr. for den daglige Kørsel. Lægges hertil som almindelige Omkostninger 14 fr. og til Vedligeholdelse af Akkumulatorerne 7 fr., faas i alt som daglig Udgift 22.75 fr. eller ca. 0.33 fr. pr. km. Prisen for Vognen er 11 000 fr. Fig. 41 viser en noget kraftigere Transportvogn, beregnet til Transport af 1700 kg. paa en Vejlængde af 40 km., men som i øvrigt i Vognkassens Form og Anbringelse minder om den foregaaende. Akkumu- latorerne staa her i en Kasse foran den forreste Vogn- skærm og under Vognstyrerens Sæde, der er beregnet til to Personer, og hvorfra Adgangen til den forreste Del af Vognen er fri; desuden findes der den sædvanlige Dobbeltdør i Bagvæggen af Vognkassen. Vognstyreren har de sædvanlige Haandtag at betjene, Styrehaand- hjulet, Reguleringsapparatet og to mekaniske Bremser. Vognen bliver dreven af to Motorer, anbragte midt imellem Akslerne, hver med en Ydeevne af 6 kilo-watt eller omtrent 8 HK. De ere forenede ved en Aksel, dei- bærer en Differentialhjuludveksling, og fra denne Aksel overføres ved Kædetræk Omdrejningerne til Bag- hjulsakslen i et Forhold 1:5. Under almindelige For- hold ville Motorerne virke uafhængigt af hinanden, men Differentialhjulene tillade i Tilfælde af den ene Motors Havari at omsætte den anden Motors Kraft til bægge Baghjulene. Akkumulatorerne ere af Fulmen Typen og veje ca. 1000 kg. De behøve to Timer til Ladningen og med denne Ladning kan tilbagelægges 40 km., som imidlertid synes en temmelig begrænset Strækning, og for at hjælpe herpaa er der tilføjet et Reservebatteri, hvorved Vægten forøges til det dobbelte, altsaa til over 2000 kg., med andre Ord til det samme, som den tomme Vogn er opgivet at veje. Uagtet Driftsomkostningerne alligevel ikke stille sig absolut slette (Elektricitets- forbruget koster pr. Dag 1.66 fr. og med alle Om- kostninger er Udgifterne = 0,58 fr. pr. km.), synes Grænserne for den tilladelige døde Vægt dog her over- skredne, og saa længe de nuværende tunge Akkumu- latorformer dominere, vil den elektriske Transportvogn næppe faa videre Betydningen til sværere Brug. For- og Baghjulene have en udvendig Diam. af 0.900 m. og 1.200 m. og ere beklædte med 60—80 mm. brede Gummilag. Afstanden mellem Akslerne er 2.300 m. og mellem Hjulene 1.750 m. Vognens hele Længde er 3.350 ni., dens Bredde 2.100 m. Den er udgaaet fra før omtalte „Cie. internationale des Transports automobiles— System Jenatzy. Akkumulatorernes store Vægt og ringe Udholden- hed har ganske naturligt været Aarsagen til, at man har forsøgt andre elektriske Driftsmaader, og Strøm- tilførsel ved overjordiske Ledninger var da den nær- meste. Her kan selvfølgelig kun være Tale om en bestemt Rutekørsel, f. Eks. en Forbindelseslinie ad en Landevej, i en forstad e. 1., hvor det ikke vilde kunne betale sig at lægge Skinnevej, men hvor Trafikken, Personer eller Gods, kan antages at være tilstrækkelig stor til at gøre et billigere Anlæg rentabelt. Allerede i flere Aar har man i Amerika benyttet denne Driftsform, og her i Evropa er for nylig, langs med Quai d’Issy-les-Moulineaux uden for Paris, gjort en Række Forsøg, der, selv om de ikke indeholde en fuldt ud tilfredsstillende Løsning af Spørgsmaalet, hvilken der er den fordelagtigste Form for Motorvogn- kørsel paa Landeveje, ere saa interessante, at de bør omtales. En Vanskelighed, der straks fremstillede sig ved det nye System, var at faa Forbindelsen mellem Vognen og de ophængte Traade tilstrækkelig fri, saaledes at Kontakten stedse bevaredes uafhængig af Vognens Be- vægelser. En saadan Vanskelighed kendtes ikke fra