Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

20 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. saa stor, at Benzinmotoren ikke formaar at overvinde den, vil dennes Hastighed og dermed Dynamoens af- tage, Spændingen formindskes, og naar den er sunken under Batteriernes, ville disse aflade sig i Dynamoen, der altsaa nu fungerer som Motor. Den Kraft, den i denne Egenskab udvikler, maa lægges til Benzinmoto- rens, og den samlede HK. kan derved stige til 6, en anselig Trækevne, der er naaet ved forholdsvis ringe Vægt. Hertil kommer endvidere, at den ved Benzin- motoren saa besværlige Igangsætningsmaade her over- tages af den elektriske Motor, saavel som den bag- længs Kørsel, der opnaas ved en Strømvender, under Styrehaandhjulet. Akkumulatorerne udøve altsaa en regulerende Virk- somhed, idet de modtage og opbevare den over- skydende Kraft, som ellers vilde være gaaet til Spilde, og atter aflevere denne, naar det behøves. Fuldt ladede række de til 40 km. Vognens Hastighed er 25—30 km. i Timen og synker ikke under 12 km. ved en Stigning paa 12 °/0. Den er udgaaet fra „Etablissements Pieper“ i Liége. Dampvogne. Som allerede omtalt, knytte de første Forsøg i Motorvognkørsel sig til denne Driftsmaade, og det er de gamle anerkendte Egenskaber hos Dampmaskinen, den simple og kraftige Konstruktion og sikre Virke- maade, der lier har skaffet den et nyt Virkefelt. Sam- menlignet med Benzinmotoren ei’ selve Maskinen ved lige Hastighed og Kraftudvilding — naar der altsaa ses bort fra Kedlen — lige saa let som den benzindrevne Motor, og denne relative Lethed vokser med Heste- kraftens Størrelse saaledes, at den med overlegen For- del kan benyttes ved Transport af svære Byrder. Ved Brugen af Damp er en af de største Fordele den elastiske Produktion og Ydeevne, man raader over. Ved de nu benyttede Kedelkonstruktioner kan Kedlen i et givet Øjeblik bringes til at frembringe netop det Kvantum Damp, der behøves, saavel større som mindre, og denne Elasticitet genfindes ligeledes hos Maskinen, der lige fra de første Stempelslag kan naa sin Maksi- mumkraft, enten ved Gliderregulering eller, under Forudsætning af to Cylindre, en Højtryks og en Lavtryks, ved at sætte den sidste i direkte Forbindelse med den højspændte Kedeldamp. Heraf følger, at Trans- missionen betydelig simplificeres, idet baade Hastigheds- forandringerne og den baglængs Kørsel kan etableres af Maskinen selv ved en simpel Bevægelse af en Ventil eller Vægtstang, ligesom Udgiften til Damp og derigennem til Brændsel herved indskrænkes. Men til alt dette behøves en Kedel, som, foruden selv at repræsentere en anselig Vægt, kræver et vist Forraad af Vand og Kul, der forøger Vægten og som stadig maa fornyes. Paa Grund af dens store Rum- fang kan det ligeledes være vanskeligt paa en Vogn at anbringe Kedlen paa et passende Sted, hvorfra den let tilses, og hvor den ikke generer Passagererne, den fordrer en kyndig Maskinist og der vil altid hengaa en vis Tid, inden Vognen er parat til Kørsel. Disse Ulemper ville ikke spille saa stor en Rolle ved Vogne af svære Dimensioner, beregnede til Trans- port af Varer eller Passagerer, i Sammenligning med de ovennævnte Fordele, men derimod ved lettere Køre- tøjer, hvorfra Dampen som Drivkraft i denne Form er saa godt som udelukket. Situationen er imidlertid bleven betydelig forandret ved i Stedet for Kul eller Kokes at indføre Petroleum som Fyringsmiddel. Foruden at faa en bedre Varme- ydelse — Petroleum giver ca. 10 000 V. E. pr. kg., Kul derimod kun ca. 8000 — optager Brændselet nu mindre Plads og kan som Vædske anbringes paa de disponible Steder, en særlig uddannet Vognstyrer er ikke mere nødvendig ved den renlige og simple Fyringsmaade, hvor en Hane regulerer Tilgangen og let kan betjenes af enhver, og Vognen kan benyttes med et kort Varsel. Der er herved opnaaet Fordele, som maaske med Tiden kunne gøre den lette Vogn til en farlig Kon- kurrent for Benzinmotorvognen paa de lange Afstande. Ved de svære Vogne maa der ved Placeringen af Maskineriet tages Hensyn til en passende Fordeling af Vægten. Kedlen er i Reglen anbragt paa Vognens Forparti, hvor den betjenes af Vognstyreren, men Ma- skinen bør i hvert Tilfælde ligge saa nær Drivhjulene, — de bageste Hjul —, som muligt, dels for at undgaa de lange Kraftoverføringer, dels for at faa den nød- vendige Adhæsion, naar Vognen er tom. Naar den er fuldt lastet, bør Byrden være ligelig fordelt paa For- øg Baghjulene for ikke at overanstrenge Fjedrene. Fra Maskinen forplantes Bevægelsen gennem een eller højst to Tandhjulsudvekslinger til en Forlags- aksel. der bærer Differentialhjulene, og herfra ved Kædetræk, som Regel Galls Kæde, til Baghjulene. Den baglængs Kørsel finder, som omtalt, Sted ved Omkastning af Glideren, ligesom Bremsningen kan udføres af Ma- skinen selv ved Kontradamp. Desuden findes der altid j en mekanisk Bremse, der virker direkte paa Hjulene. Bruges der Kondensator, er denne som Regel konstrueret