Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

26 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. dog, at den formindsker den Kraft, der er nødvendig for at drive Vognen frem. Ved Motorvognen er Gummibeklædningen, under den ene eller anden Form, uundværlig. Ikke alene fordi den optager for en Del de Rystelser, som Motorens mange Omdrejninger be- virker, men hovedsagelig fordi Maskineriets Vægt ved den mindre Trækkraft, der fordres, kan reduceres betydeligt. En Række Forsøg ere for nylig afholdte af Fabrikken Michelin, Clermont-Ferrand (Frankrig) for at kunne konstatere Gummiringenes Overlegenhed over for Jærn- ringene. Forsøgene, der fandt Sted paa forskelligt Terrain og ved varierende Hastigheder, gave et fuldt ud tilfredsstillende Resultat. Det viste sig, at Forholdet mellem den nødvendige Trækkraft for Gummiringe og for Jærnringe var 100—133, og endvidere, at Fordelen ved Gummiringe voksede med Hastigheden, samt var større ved en belastet Vogn end ved en tom. De forskellige Hjulformer adskille sig ved Ringenes og Egernes Konstruktion. Disse sidste ere enten af Træ eller af Staal, direkte eller Tangenteger. Hvis man ved den sidste Konstruktion betragter Navet som ophængt ved Egerne, ville de Eger, der befinder sig i den øverste Halvdel af Hjulet, under Kørslen blive strakte, medens Egerne i den underste Halvdel ere slappede, og disse ville optage Stødene, frembi’agte ved Vejens Ujævnhed, medens ved Trækonstruktionen Stødet vil forplantes gennem Egerne til Navet og herfra videre til Vognen. Hvis derfor to lige store Hjul, det ene med Træ- og det andet med Staaleger; i belastede med samme Vægt og udstyrede med samme Art Gummiringe, rullede hen ad en ujævn Vej, vilde Hjulet med Træeger hoppe og løbe mere uregelmæssigt end Hjulet med Staaleger, og selvfølgelig vilde den førstes Gummiring være udslidt længe før end den andens. De efterfølgende Figurer vise en Del forskellige Konstruktioner. Fig. 52 er den i England stærkt benyttede Dunlop Ring og Fig. 53 en Luftgummiring fra Michelin, der kan anvendes baade ved Træ- og Staaleger, og som er beklædt med en halvcirkelformet Gummibandage for at beskytte Ringen mod Søm, Glasskaar o. 1. Ogsaa massive Gummiringe er benyttede i stor Maalestok, særlig ved de sværere Vogne. Fig. 54 viser en Type, Vinet, der i Frankrig er en af de mest ud- bredte, aaavel ved Heste- som ved Motorvogne, og Fig. 55, Typen Torrilhon, der benyttes af Fabrikkerne Peugeot og Dion-Bouton. Hjulenes Konstruktion og Forfærdigelse kræver et omhyggeligt og samvittighedsfuldt Arbejde og et første Klasses Materiale. Den Fare, der indtræder ved et Brud paa disse Dele, vil staa enhver klart, naar man har den store Hastighed for Øje. Det samme gældei’ om Akslerne, der ere enten af Jæi’n eller blødt Staal med en Brudbelastning af 35 kg. pr. mm.2 og en Forlængelse af ca. 27 %. De for- krøbbede Aksler, der benyttes, naar man vil sænke Vognkassen uden at formindske Hjulenes Diameter, udarbejdes af eet Stykke, ligeledes Forhjulsakslen med de vertikale Sporlejer; i det hele taget benyttes Svejs- ninger og Smedning saa lidt som muligt. Hjulene dreje sig om Akselenderne, enten ved den sædvanlige Konus eller hyppigere i Kuglelejer. Ved større Vogne ere Kuglerne for at undgaa Knusning ordnede i flere Lag, 4, 6 eller 8, efter Længden af Lejet. Det er naturligt, at man finder en større Garanti, hvor de enkelte Dele af Maskineriet ere udgaaede fra Specialfabrikker, og der opstod da ogsaa saadanne Fabrikker samtidig med Motorvognen. En af de mest anerkendte er Hannoyer i Paris. Almindelige Betragtninger. For at kunne bestemme den Trækkraft, der be- høves for at føre en Motorvogn frem, maa Trækkoeffi- cienten indføres i den benyttede Formel. Den varierer betydeligt, idet den er afhængig af forskellige Omstændig- heder — Vejenes Beskaffenhed, Hjulene og Hjulringenes Konstruktioner o. s. v. For Motorvogne med Gummiringe og Kuglelejer til Brug paa Landeveje kan den sættes til 0.06—0.04. „ 1'1 IH A HK -P X r (/ + 7) Formlen vil se saaledes ud : HK. = -------————-------- 75 P er Vægten af Vognen, V Hastigheden pr. Sekund, f Trækkoefficienten og I Stigningen, der maa lægges til for at faa det nødvendige Antal HK. til Kørsel op ad Bakke og trækkes fra ved Kørsel ned ad Bakke. Man vil ved denne Udregning komme til et Antal HK., der langt overgaar den Hestekraft, der vilde fordres, hvis der var Tale om dyrisk Kraft. Et Par Heste ville være i Stand til at trække en Byrde paa f. Eks. 3 Tons, men ifølge Formlen skal der betydelig flere indicerede HK. dertil. Forskellen ligger i Hestens elastiske Trækevne, der tillader den i nogle faa Sekunder, f. Eks. ved Igangsætningen, at udvikle en Kraft, der langt over- skrider den, der i sin Tid blev taget som Gen- nemsnitsværdi ved Bestemmelsen af den maskinelle