Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 27 HK. Men Hestens Maksimumskraft, der kan stige til ca. 13 mask. HK., skal Motoren ogsaa kunne udvikle, selv om det kun er i nogle Øjeblikke, og deraf følger det relativt store Antal HK., den maa konstrueres til. I ovenstaaende Beregning er ikke medtaget Luft- modstanden, der kan spille en temmelig betydelig Rolle. Den vil ikke have nogen videre Indflydelse paa tunge og kraftige Arbejdsvogne, der altid ville be- væge sig temmelig langsomt, men til Gengæld maa den tages med i Betragtning ved lette Vogne, beregnede til hurtig Kørsel. Lad os f. Eks. sa,tte en Vogns Forflade til 3 m2 og dens Hastighed til 20 km. i Timen = 5.5 m. i Sekundet, der svarer til en almindelig frisk Vinds Hastighed, eller til et Fladetryk af ca. 3.2 kg. pr. m2. Altsaa: 3.2 kg, X 3 m2 = 9.6 kg. m., som Motoren yderligere skal udvikle for at overvinde Luftmodstanden. Dette var i fuldstændig stille Vejr, men Vognen maa kunne føres frem mod Vinden. Hvis der f. Eks. blæser en temmelig stærk Vind med ca. 15 Meters Hastighed pr. Sekund, hvortil svarer et Fladefryk af 30 kg. pr. m2, faas 30 kg. X 3 m2 = 90 kgm. over 1 HK., som altsaa maa lægges til Motorens i Forvejen beregnede Antal HK. Man ser heraf, hvor stor en Rolle en hensigtsmæssig Form af Vognen spiller ved Bestemmelsen af Motorens Skikkelse, der endnu ikke har naaet sin endelige Størrelse, idet Krafttabet gennem Transmissionen maa medregnes, og jo mere man forsøger i rent sportslig Interesse at naa de store Hastigheder, desto omhyggeligere maa Vognens Form udarbejdes. Der er i Løbet af de sidste Aar sat uanede Re- korder i Kørselshastighed. Indførelsen af Motorpace- maskinen paa Cyklebaner er allerede omtalt, men hovedsagelig er det dog paa Landevejene, at de enorme Hastigheder rigtig har udviklet sig. Almindelige Personvogne have her opnaaet udmærkede Resultater, men i Reglen har det været særlig byggede Væddeløbs- vogne, der have deltaget og sejret i Konkurrencen. Vi skulle nævne nogle af de vigtigste Løb. Ved det sidst afholdte Væddeløb Mannheim- Pforzheim Mannheim, en Vejlængde paa ca. 168 km. og delvist paa et meget bjærgrigt Terrain, opnaaedes en Middelhastighed af over 42 km. i Timen. Stræk- ningen Paris— Marseille, ca. 1710 km., blev i Efter- aaret 1896 tilbagelagt af ca. 14 Benzinmotorvogne i en Tid, der varierede fra 67 Timer til 119 Timer; Nr. 1 blev Panhard-Levassoi-’s Vogn med en Motor paa fire Cylindre, der udviklede 8 HK. At man i Frankrig ikke skyer noget Offer ved disse Væddeløb, ses af Jeantands Deltagelse i Løbet Paris—Bordeaux, 600 km., der for øvrigt ligeledes vandtes af Panhard-Levassor. For at kunne faa sin elektriske Vogn ladet under Vejs — Batteriernes Ud- holdenhed var kun Time —, var der paa hele Strækningen fordelt ladede Batterier, som han udveks- lede med de afladede i Vognen, hvilket Arrangement kostede ca. 35 000 fr. Blandt de af almindelige Turistvogne gennemløbne Vejlængder kan nævnes Berlin—Paris i 43/2 Dag, Munchen—Wien i 2 Dage, Karlsruhe—Basel—Karlsruhe i lx/2 Dag. I Amerika fandt i 1895 en Væddekørsel Steel fra Chicago til Evanston, ca. 86 km., der mindre interesserer ved de opnaaede Tider end ved de Om- stændigheder, hvorunder Løbet fandt Sted; det var nemlig midt om Vinteren i alenhøj Sne. Nr. 1 blev Duryeas Motorvogn i 10 Timer 23 Min. Rekorden for den højeste Hastighed tilhører Jenatzy i Paris med den elektriske Væddeløbsvogn „la jamais contents^, ud- stillet i Paris 1899. Den var af en torpedolignende Form, forsynet med en elektrisk Motor med 900 Om- drejninger pr. Minut, som den overførte direkte til Drivhjulene, og tilbagelagde 1 km. i 33 Sek.,, hvilket svarer til ca. 110 km. i Timen. Til Sammenligning kan anføres, at den hurtigste Iltogsfart næppe over- skrider 100 Kilometer i Timen. Man faar herved et godt Indtryk af, hvilken uniaadelig Ydeevne der kan disponeres over, og alene det, at man kan opnaa disse Hastigheder, selv om det ikke er Hovedformaalet, tør allerede være et Bevis paa Motorvognens Levedygtighed. Men mod Overdrivelse i Kørselshastighed bør der i Tide advares. Motorvognens Opgave er ikke at kon- kurrere med Jærnbanen, men som et paalideligt og udholdende Samfærdselsmiddel at lette Forbindelserne i Byen og paa Landet, og i Fagkrese er man allerede saa nogenlunde enige om at sætte Grænserne for Hastigheden til ca. 20 km. i Byerne og ca. 40 km. i Timen paa Landeveje. Hvad Kørselen i Byerne angaar, tør man vel gaa ud fra, at den nuværende Belægning vil være til- strækkelig stærk til at bære de nye Vogne, saa meget mere som det hovedsagelig vil være i sin lettere Skik- kelse, at Motorvognen her vil blive benyttet. Et andet Spørgsmaal er Trafikken paa Landeveje. I England er Kørselen af Motorvogne paa Lande- veje nærmere bestemt ved „The light Locomotion act of 1896“, og en af Lovens Paragrafer paabyder, at Vognens Vægt ubelastet ikke maa overskride 3 Tons (6000 Vægten af Vand, Brændsel o. 1. ikke med- regnet. Da der nu til Stadighed paa Landevejene i