Motorvogne og deres praktiske Anvendelse
Forfatter: Aage Hüttemeier
År: 1901
Sider: 31
UDK: 629.113 Hüt TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000075
Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899
Med Tegninger paa to Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse.
Nordengland færdes hestetrukne Lastvogne, hvis Vægt
overskrider den ovenfor omtalte, og med Last gaar op
til 10 —12 Tons, forstaar man ikke Forbudet i den
Form, det er fremsat. At skaane Vejene og Broerne
mod Overlast ved altfor svære Byrders Transport har
vel været den væsentligste Grund, men da der i Bereg-
ningen og Konstruktionen af de nye Vognes Hjul er
nedlagt et saa omhyggeligt Arbejde, gøre Motorvognene
sikkert ikke mere Skade end de gamle.
Et virksomt Middel til at forhindre Vejenes even-
tuelle Ødelæggelse og samtidig fremme Brugen af
sværere Motorvogne vilde være, som Thorny croft fore-
slaar, at sætte Hjulringenes Bredde i et vist Forhold
til Lasten. Ved at tage dette Forhold fra de heste-
trukne Vogne, kan efter forskellige Opmaalinger Tryk-
ket sættes til 2/s Ton pr. Tomme Bredde af Hjul-
ringene. Ved en Dampmotorvogn, der vejer f. Eks. 5
Tons, med en Last paa 10 Tons og med Brændsel og
Vand i alt ca. Tons, vil Forholdet altsaa blive:
161/.,
— — = 25 samlet Bredde af Hjulringen, og ved en
/3
passende Fordeling faa Forhjulene hver 5“ og Bag-
hjulene hver 7y2“. Denne Motorvogn vil kunne løbe
ca. 7 km. i Timen, medens en tilsvarende heste-
forspændt Vogn næppe vil kunne antages at tilbage-
lægge mere end ca. 3 km. i Timen, og endvidere er
her den Skade, Hestehovene afstedkomme paa Vejen,
bortfalden. Imidlertid eksisterer Loven, og Fabrikan-
terne have maattet holde Vognens Vægt under 3 Tons,
men ganske naturlig bestræbt sig for at faa disse 3
Tons til at bære saa meget som muligt. Erfaringen
har vist, at Vognen ikke vil kunne belastes med-mere
end 3 — 5 Tons, som altsaa foreløbig maa blive Græn-
sen, og for at opnaa dette er hele Maskineriets Vægt
reduceret til det mindst mulige ved formindskede
Godstykkelser og en udstrakt Anvendelse af Aluminium.
De fleste Fabrikker have ikke kunnet følge den første
Klasses Behandling af Materialet, som derved uund-
gaaelig fordres, de ere gaaede ud af Markedet, som
enkelte Fabrikanter behersker.
Interessant er Sammenligningen med Frankrig i
dette Tilfælde. Her findes en Forordning, ifølge hvilken
alle Motorvogne til Kørsel paa en bestemt Rute inden
Brugen skal forevises „Departement des ponts et
chaussées“, men da dettes Regulativ or holdt i en
meget mild Form, uden nogen Fastsættelse af Maksi-
mumsvægt, er Følgen heraf, at Forholdet mellem
Vægten af Vogn og Vægten af den. paa Vognen trans-
porterede Byrde er et ganske andet end i England.
Saaledes behøves f. Eks. en Vognvægt af 41/2 Tons
til Transport af 2 Tons, hvilket lige over for det i
England, ganske vist nødtvungent opnaaede Resultat
synes at tyde paa en noget overdreven Ødslen af
Materiale paa Vognen.
Byen Paris har enkelte særlige Bestemmelser for
Motorvognskørsel. Maksimumshastigheden er for nylig
sat til 20 km. i Timen, endvidere skulle Motorvogne
over 250 kg. Vægt være forsynede med Omskiftning til
Baglængskørsel, og Motoren skal være udløst fra Trans-
missionen, inden Bremsen virker.
Ved at sammenholde de Indtryk, man har faaet
gennem Beskrivelse og Illustrationer af de forskellige
Vogntyper og Driftsmaader vil man let kunne danne
sig et Billede af deres relative Fordele og de Felter,
hvor Vognene kunne faa praktisk Anvendelse. Vi ville
her resumere de Egenskaber, der karakterisere de
omtalte Typer, idet vi opstille de Hovedbetingelser,
der bør opfyldes for at naa en ideal Kørsel, og der-
efter se, hvorledes de forskellige Driftsystemer stille
sig hertil. Fordringerne ere:
2) Let Adgang til frisk Forsyning af Drivkraft.
Benzinmotoren har for Øjeblikket ubestridelig
Fortrinet, idet man let vil kunne skaffe den opbrugte
Vædske erstattet. Derefter Dampmotorvognen, som
saa temmelig overalt vil kunne forsyne sig med det
fornødne Brændsel. En værre Hindring er den For-
dring, der ved de nu brugelige Rørkedler stilles til
absolut rent Vand, og som næppe til Stadighed ved
længere Ture vil kunne opfyldes. Sidst kommer den
elektriske Motorvogn, som afhængig af sine Ladesteder
kun formaar at bevæge sig i en ringe Omkres. De
elektriske Stationer foi' Lys eller Kraftproduktion, der
stedse hyppigere oprettes Landet over, ville dog sikkert
i Fremtiden, sammen med Akkumulatorernes eventuelle
Forbedring, formindske denne Afhængighed betydeligt.
3) Hurtig Igangsætning.
Benzinmotorvognen er altid parat til Kørsel, men
kræver dog til sin Igangsætning et større Arbejde end
den elektriske Motorvogn, som, hvis den er ladet, ved
en let Manøvrering gaar i Gang med det samme.
Dampmotorvognen vil altid, selv ved de hurtig damp-
givende Kedlei', behøve en vis Tid, inden den kan
bruges.
4) Et Forbrug af Drivkraft, der svarer til den
opnaaede Hastighed.
Her vil selvfølgelig de Vogne, hvor Hastighed011
reguleres paa selve Motoren, staa i første Række, alt-