Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

30 Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. udbredt, som man burde vente ifølge hele dens til- talende Skikkelse. En af Grundene er rimeligvis den høje Pris, den stadig holdes i, og omend denne sikkert vil kunne noget nedsættes, vil det aldrig blive et bil- ligt Køretøj i Anskaffelsen, sammenlignet med de svæ- rere Vogne, idet den for at transportere et Par Personer kræver en forholdsvis stor død Vægt, der repræsenterer en vis Værdi. Skønt Benzinmotorvognen næppe vil faa Betyd- ning som Arbejdsvogn, har den dog vist sig nyttig som lettere Varevogn i Frankrig og i den sidste Tid i England. Til den elektriske Motorvogn har man Lov til at knytte de største Forhaabninger. Til Trods for de Vanskeligheder, den har at kæmpe imod, er den paa mange Omraader de andre Vogne fuldstændig over- legen. Dens stille, rolige Kørsel, dens lette Betjening og paalidelige Mekanisme gør den udmærket egnet til Brug i stærkt befærdede Bykvarterer under alle For- mer, som Luksuskøretøj, Omnibus eller Trækvogn. I Amerika er den elektriske Drift overordentlig udviklet, og man vil i de fleste større Byer møde den elektriske Motorvogn i omtalte Egenskaber. En af Grundene til dens store Udbredelse maa dog vist nok søges i den fremherskende Mangel paa gode Køi’eveje uden for Byerne, hvorved en af Konkurrenterne, Benzin- vognen, næsten udelukkes. Men til dette Brug, til Kørsel af en nogenlunde given Længde med let Adgang til Ladestation, er den elektriske Motorvogn foreløbig henvist, indtil der findes en anden Akkumulatorform, der tillader at magasinere Elektriciteten i en mere koncentreret Tilstand, end Tilfældet nu er. Det er udelukkende herpaa der ven- tes. Vognene synes konstruktivt set ikke at kunne forbedres synderlig, og at Formerne som Helhed i Reglen hverken ere praktiske eller kønne, er noget, som disse Vogne dele med de andre Motorvogne, og som straks skal omtales. Dampmotorvognen er som Arbejdsvogn næppe fuldt saa økonomisk som Hestekraft, men i Retning af hurtig og sikker Flytning overgaar den langt denne. Gennem- snitshastigheden for Hestetræk kan sættes til 4 å 6 km. i Timen, og den nødvendige Hviletid iberegnet faas en daglig Vejstrækning af ca. 25 km. Med en lastet Motorvogn er Gennemsnitshastigheden ca. 8 km. i Timen, der om nødvendigt kan stige til 15 km., og da man ikke er afhængig af Hvile- og Rasttid, er den Vejlængde, der kan tilbagelægges, omtrent ube- grænset. Dampvognen vil især faa Betydning paa Lande- veje til Transport af de svære Byrder, som ingen af de andre Drivkræfter kan overkomme — i denne For- bindelse kan nævnes det tidligere omtalte Train Scotte —, endvidere har den som Omnibus vundet Indpas bl a. i Bryssel, hvor den i en Tiendedel af den Tid, det tog med de hestetrukne Omnibusser, liar tilbage- lagt de største forekommende Stigninger (9 %). I den lette Form som Touristvogn for en eller to Personer er den endnu ikke trængt igennem. Motorvognen spænder saaledes over alle Omraader i vort Befordringsliv, hvor den langsomt og sikkert vil trænge frem og efterhaanden afløse Hestekraften. Den stiller sig endnu dyrere end denne baade i An- skaffelse og Vedligeholdelse, men yder til Gengæld en langt mere intensiv Kraftudfoldelse. De fleste Lande have nu helliget sig Fabrikationen af Motorvognen. Øverst staar Frankrig, derefter Ame- rika, Tyskland og Belgien, der omtrent staa ens, samt England, Svejts, Italien og Østrig. Paris alene op- viste i 1899 57 Benzinvognfabrikker, 10 elektriske og 7 Dampvogn fabrikker. Der fandtes ca. 1000 Motorvogn- ejere, i hele Frankrig ca. 5500. Til Sammenligning havde hele Tyskland 36 Benzin- og 12 elektriske Motorvogn- fabrikker. Der var i alt 268 Ejere, hvilket Tal overgaas af Belgien med 392. Den Kapital, der i Frankrig er engageret i Motor- vognindustrien, beJøber sig til omtrent 250 Millioner Frank, i Tyskland til ca. 20 Millioner. Tilbage staar kun et Par Bemærkninger for- anlediget ved den Skikkelse, Motorvognen for Tiden optræder i. Betragter man dens nuværende Form og Ud- seende, maa man undre sig over, at Konstruktørerne ikke i højere Grad have søgt deres egne Veje, men saa godt som fuldstændig have benyttet den overleverede Vogntype. Findes der paa Motorvognen et særligt Vognstyrersæde, er det i omtrent alle Til- fælde anbragt over Forhjulsakslen efter de hestetrukne Vognes Mønster, og man kan udmærket spænde en Hest foran Vognen, intet vil støde Øjet; Vogn og Hest passer sammen. Men dette er ikke Meningen. En Motorvogn er noget for sig selv, et Befordringsmiddel, der ikke har Spor med en Hest eller andet Dyr at gøre. Hvorfor da ikke bryde fuldstændig med den sædvanlige Vognform, der jo er konstrueret med Træk- dyret for Øje, og skabe en Type, der baade i tek- nisk og æstetisk Henseende kommer den ideale Form nærmere.