Motorvogne og deres praktiske Anvendelse
Forfatter: Aage Hüttemeier
År: 1901
Sider: 31
UDK: 629.113 Hüt TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000075
Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899
Med Tegninger paa to Planer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Motorvogne og deres praktiske Anvendelse.
3
antallet paa selve Motoren har nødvendiggjort Anven-
delsen af Mellemled, ved hvis Ind- og Udskydelse Om-
sætningen forandres. Herved vil man være bundet til
enkelte forudbestemte Hastigheder og er altsaa ude-
lukket fra at søge den, der i Øjeblikket vilde passe
bedst, ligesom Krafttabet ved denne Forplantning kan
stige til 50 % af Motorens Arbejde. Motoren kan
ganske vist inden for en lille Grænse hjælpe til ved
forøget eller formindsket Omdrejningsantal, men dette
betyder Spild paa anden Maade, idet en fuldkommen
Udnyttelse af Benzinen kun faas, naar Blandingsfor-
holdet mellem Luft og Benzindamp, Temperatur- og
Trykforhold ere aldeles bestemte, svarende til det
normale Antal Omdrejninger. — Fordringerne til en
let og simpel Manøvrering opfyldes heller ikke, naar
man for at forandre Hastigheden skal betjene to
Haandtag; i det hele taget stilles der ved Benzinvognen
store Krav til Vognstyrerens Opmærksomhed og Snar-
raadighed; naar man har Valget mellem 7—8 for-
skellige Manøvreredskaber, kan man i et kritisk Øjeblik
let gribe forkert.
Lugt og Støj ere ligeledes Ulemper Hvad den
første angaar, mærkes den navnlig ved Igangsætningen,
hvor man som Regel aabner en lille Kompressionshane
paa Toppen af Cylindren for at lade Luften slippe nd
og hvorigennem Forbrændingsprodukterne samtidig følge
med, og ved forceret Fart. — Naar Motoren funktio-
nerer normalt, udstødes de omtalte Forbrændingspro-
dukter i en Kasse under Vognen, hvis Vægge ere dannede
af gennemhullede Plader. Herved vil Lugten ikke
mærkes særlig, i hvert Tilfælde ikke af Personerne
paa Vognen, ligesom Støjen, foraarsaget ved Udstød-
ningen, for en Del formindskes. Det er egentlig Ry-
stelsen af Motoren, foraarsaget ved Stemplets hurtige
Frem- og Tilbagegang og de fra denne forplantede
Vibrationer, der genere mest. De kulminere, naar
Maskinen arbejder, medens Vognen holder stille, altsaa
ved Igangsætningen. Er Udvekslingen sat til, saa
Motoren har noget at overføre sine Omdrejninger til,
ere de mindre følelige.
En tilstrækkelig radikal Udnyttelse af Benzinen
faas ikke ved dens Anvendelse som Drivkraft for Motor-
vogne. En almindelig Eksplosionsmotors Nyttevirkning
kan sættes til ca. 20 %, men dette naas ikke her.
Forskellige Maalinger have vist, at Motorene kun give
en effektiv Nyttevirkning af 12 — 13 %. Dette Re-
sultat forringes yderligere gennem Transmissionerne
med ca. 50 °/0. Den Kraft, der altsaa virker paa
Drivhjulene, udgør kun ca. 6 % af Benzinens Energi.
Til Trods for ovenanførte Indvendinger har Benzin- ,
motoren i Løbet af de sidste 6—8 Aar faaet en ud-
strakt Anvendelse ved Fabrikationen af Motorvogne.
Den har i den korte Tid naaet en let og sammentrængt,
praktisk Form, og den vil sikkert lige over for den Skik-
kelse, hvori de andre Drivkræfter for Øjeblikket frem-
træde, overlegent kunne hævde sin første Plads.
I Aaret 1885 anvendte Daimler-Motoren-Gesell-
schaft i Cannstadt for første Gang en Petroleumsmotor
til Fremdrivning af en Slags Cykle. Denne mindede
kun lidt om de nyere Konstruktioner, om end man
her fandt Enkeltheder, der endnu i Dag benyttes. Først
da Cyklefabrikationen nøjere havde bestemt den hen-
sigtsmæssigste Form og givet denne Form en praktisk
Udførelse, var der dannet et Grundlag, der kunde ar-
bejdes videre paa. En af de mest kendte Typer, der
derved fremkom, var Motortricyklen.
Det er Firmaet Dion-Bouton i Frankrig, der har
Æren af at have givet dette Køretøj den nuværende
brugelige Form.
Den minder i Hovedtrækkene om en almindelig
Tricykle (Fig. 3). Rørene ere dog sværere, og Gaflen
om det forreste Hjul, der ved store Hastigheder er
særlig udsat for Stød, er forstærket med to Afstivere.
Motoren er fastgjort paa Tværrøret i Stellet oven over
den bageste Aksel, Drivakslen. Den er opretstaaende
og beskyttet i en Aluminiumskasse, hvorfra Cylindren,
der er forsynet med Ribber til Luftafkøling, og Aksel-
enden med Tandhjulet til Omsætning af Omdrejningerne
rage frem. Pedaler og Kædehjul i Forbindelse med
Drivakslen er nødvendig, dels ved Igangsætningen, dels
for at hjælpe Motoren ved svære Stigninger. En Kob-
ling i Krankakslen bevirker, at Pedalerne udløses, naar
der ikke længere er Brug for Rytterens Medvirken.
Fødderne forblive da hvilende paa Pedalerne under
Kørslen. For hurtig at kunne standse er baade For-
hjul og Drivaksel forsynet med kraftige Baandbremser
— en rund Bremseskive, hvorom et Staalbaancl fast-
spændes ved Manøvrering af dertil bestemte Haandtag
under Styret. Ved Siden af Motoren paa Tværrøret
er Induktionsrullen anbragt i et Blikhylster og paa
den anden Side Udblæsningskassen, der optager de ud-
stødte Bestanddele efter Eksplosionerne i Cylindren.
Den flade Benzinbeholder af trekantet Form er ophængt
under Sadlen, Tørelementerne, der i Forbindelse med
Induktionsrullen frembringe den elektriske Gnist til
Tænding af Benzingassen, under den øversta Forbindelses-
stang i Stellet.