Motorvogne og deres praktiske Anvendelse

Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. 3 antallet paa selve Motoren har nødvendiggjort Anven- delsen af Mellemled, ved hvis Ind- og Udskydelse Om- sætningen forandres. Herved vil man være bundet til enkelte forudbestemte Hastigheder og er altsaa ude- lukket fra at søge den, der i Øjeblikket vilde passe bedst, ligesom Krafttabet ved denne Forplantning kan stige til 50 % af Motorens Arbejde. Motoren kan ganske vist inden for en lille Grænse hjælpe til ved forøget eller formindsket Omdrejningsantal, men dette betyder Spild paa anden Maade, idet en fuldkommen Udnyttelse af Benzinen kun faas, naar Blandingsfor- holdet mellem Luft og Benzindamp, Temperatur- og Trykforhold ere aldeles bestemte, svarende til det normale Antal Omdrejninger. — Fordringerne til en let og simpel Manøvrering opfyldes heller ikke, naar man for at forandre Hastigheden skal betjene to Haandtag; i det hele taget stilles der ved Benzinvognen store Krav til Vognstyrerens Opmærksomhed og Snar- raadighed; naar man har Valget mellem 7—8 for- skellige Manøvreredskaber, kan man i et kritisk Øjeblik let gribe forkert. Lugt og Støj ere ligeledes Ulemper Hvad den første angaar, mærkes den navnlig ved Igangsætningen, hvor man som Regel aabner en lille Kompressionshane paa Toppen af Cylindren for at lade Luften slippe nd og hvorigennem Forbrændingsprodukterne samtidig følge med, og ved forceret Fart. — Naar Motoren funktio- nerer normalt, udstødes de omtalte Forbrændingspro- dukter i en Kasse under Vognen, hvis Vægge ere dannede af gennemhullede Plader. Herved vil Lugten ikke mærkes særlig, i hvert Tilfælde ikke af Personerne paa Vognen, ligesom Støjen, foraarsaget ved Udstød- ningen, for en Del formindskes. Det er egentlig Ry- stelsen af Motoren, foraarsaget ved Stemplets hurtige Frem- og Tilbagegang og de fra denne forplantede Vibrationer, der genere mest. De kulminere, naar Maskinen arbejder, medens Vognen holder stille, altsaa ved Igangsætningen. Er Udvekslingen sat til, saa Motoren har noget at overføre sine Omdrejninger til, ere de mindre følelige. En tilstrækkelig radikal Udnyttelse af Benzinen faas ikke ved dens Anvendelse som Drivkraft for Motor- vogne. En almindelig Eksplosionsmotors Nyttevirkning kan sættes til ca. 20 %, men dette naas ikke her. Forskellige Maalinger have vist, at Motorene kun give en effektiv Nyttevirkning af 12 — 13 %. Dette Re- sultat forringes yderligere gennem Transmissionerne med ca. 50 °/0. Den Kraft, der altsaa virker paa Drivhjulene, udgør kun ca. 6 % af Benzinens Energi. Til Trods for ovenanførte Indvendinger har Benzin- , motoren i Løbet af de sidste 6—8 Aar faaet en ud- strakt Anvendelse ved Fabrikationen af Motorvogne. Den har i den korte Tid naaet en let og sammentrængt, praktisk Form, og den vil sikkert lige over for den Skik- kelse, hvori de andre Drivkræfter for Øjeblikket frem- træde, overlegent kunne hævde sin første Plads. I Aaret 1885 anvendte Daimler-Motoren-Gesell- schaft i Cannstadt for første Gang en Petroleumsmotor til Fremdrivning af en Slags Cykle. Denne mindede kun lidt om de nyere Konstruktioner, om end man her fandt Enkeltheder, der endnu i Dag benyttes. Først da Cyklefabrikationen nøjere havde bestemt den hen- sigtsmæssigste Form og givet denne Form en praktisk Udførelse, var der dannet et Grundlag, der kunde ar- bejdes videre paa. En af de mest kendte Typer, der derved fremkom, var Motortricyklen. Det er Firmaet Dion-Bouton i Frankrig, der har Æren af at have givet dette Køretøj den nuværende brugelige Form. Den minder i Hovedtrækkene om en almindelig Tricykle (Fig. 3). Rørene ere dog sværere, og Gaflen om det forreste Hjul, der ved store Hastigheder er særlig udsat for Stød, er forstærket med to Afstivere. Motoren er fastgjort paa Tværrøret i Stellet oven over den bageste Aksel, Drivakslen. Den er opretstaaende og beskyttet i en Aluminiumskasse, hvorfra Cylindren, der er forsynet med Ribber til Luftafkøling, og Aksel- enden med Tandhjulet til Omsætning af Omdrejningerne rage frem. Pedaler og Kædehjul i Forbindelse med Drivakslen er nødvendig, dels ved Igangsætningen, dels for at hjælpe Motoren ved svære Stigninger. En Kob- ling i Krankakslen bevirker, at Pedalerne udløses, naar der ikke længere er Brug for Rytterens Medvirken. Fødderne forblive da hvilende paa Pedalerne under Kørslen. For hurtig at kunne standse er baade For- hjul og Drivaksel forsynet med kraftige Baandbremser — en rund Bremseskive, hvorom et Staalbaancl fast- spændes ved Manøvrering af dertil bestemte Haandtag under Styret. Ved Siden af Motoren paa Tværrøret er Induktionsrullen anbragt i et Blikhylster og paa den anden Side Udblæsningskassen, der optager de ud- stødte Bestanddele efter Eksplosionerne i Cylindren. Den flade Benzinbeholder af trekantet Form er ophængt under Sadlen, Tørelementerne, der i Forbindelse med Induktionsrullen frembringe den elektriske Gnist til Tænding af Benzingassen, under den øversta Forbindelses- stang i Stellet.