Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
stillet Afdeling ogsaa være en for Søfart og Fiskeri. Mang-
lerne i saa Henseende føltes levende ved forskjellige Lejlig-
heder, naturligvis fordi Interesserne ere saa uens imellem Sø-
fart og Fiskeri paa den ene Side og Land-, Skov- og Have-
brug paa den anden. Der blev fra Præsidiets Side og særlig
fra Landbrugsafdelingen, under hvilken Fiskeriet var henlagt,
vist Fiskeriet den største Imødekommen og Hjælp, og alle
dets ønsker bleve opfyldte med paaskjønnelsesværdig Fore-
kommenhed, men alligevel var der meget, som vilde have
stillet sig anderledes og kommet bedre til sin Ret, dersom
der havde været en Afdeling for Søfart og Fiskeri. Det er
muligt, at en saadan ogsaa vilde have kunnet bidrage sit til,
at Norge og Sverige var mødt fyldigere.
Som Forholdene i 1888 faldt, havde den for de nordiske
Lande saa vigtige Søfart egentlig ingen Repræsentation paa
Udstillingen. Maskinafdelingen havde man sendt en Del Sager
til, under Industriafdelingen maatte man søge andre, under
Skovbruget atter andre og endelig lidt under Fiskeriafdelingen,
særlig hvad der falder ind under Redningsvæsenet.
Det viste sig ogsaa snart, at der var en Mangel tilstede,
og at Fartøjer og deres Modeller hverken faldt i Maskinafde-
lingens Smag eller selv fandt sig tilpas hos den. Det endte
derfor ogsaa med, at alle de anmeldte Fartøjer, Baade, Mo-
deller af Fartøjer o. s. v. ble ve henviste til Fiskeri-Sektionen,
hvor de bleve modtagne og bidrog særdeles meget til at oplive
dens Udstilling. Desværre er det muligt, at flere af disse
Sager derved ikke saaledes kom til deres Ret, som de burde.
Noget tilsvarende hændte ogsaa med de Udstillingssager,
som indgik fra Færøerne og Grønland samt fra Island. Fra
det sidstnævnte Sted kom der ikke, som man havde liaabet,
nogen Bevilling til Udredelse af Omkostningerne ved en særlig
islandsk Afdeling. Dette skadede ogsaa den private Deltagelse,
idet vistnok af den Grund flere anmeldte Sager udeblev. Fær-
øernes kollektive Samling fik Plads i Fiskeriafdelingen, fordi
den formentlig vilde give en Forestilling om et ejendommeligt
lille Folks Erhverv, der hovedsagelig er henvist til at leve af