Arbejdets Riddere

foldedes Bestræbelserne for at jage Sløvheden bort, vise Angrebene tilbage, vække Arbejderne til For- staaelse af Pligten imod sig selv og vinde den offent- lige Mening for Arbejdernes Fordringer. I Løbet af Aaret 1867 samledes Bestræbelserne navnlig om at vinde Stemning i Kongressen for Kravet om, at Arbejdsdagen for alle Arbejdere i Statens Tjeneste skulde indskrænkes til 8 Timer. Trods de ringe Midler, som stod til Raadighed, og de faa Kræfter, som var til Tjeneste, blev Agitationen i denne Retning ført med en saadan Styrke, at det virkelig lykkedes at vinde Stemning for dette Krav hos et stort Antal af Kongressens Medlemmer. Flere af disse henvendte sig til kendte Mænd blandt Arbejdernes Ledere for at komme til nærmere Forstaaelse af Sagen. Adskillige vejrede Stemningen blandt Arbejderne og lagde nøje Mærke til Opfordringen om, at Arbejderne ved det kommende Valg skulde gøre deres Afstemning afhængig af Kandidaternes Stilling til den Otte-Timers Ar- bejdsdag. Som Følge af de udfoldede Bestræbelser blev der i Foraaret 1868 i Kongressen indbragt et Forslag, der tog Sigte paa i omhandlede Betning at imødekomme Arbejdernes Krav. Forslaget gav Anledning til en lang og skarp Forhandling; men — det gik igen- nem. Den 25de Juni 1868 vedtoges den Lov, der fastsætter 8 Timer som den bestemte Arbejdstid for alle Arbejdere i Statens Tjeneste. Dette var den første Sejr for de udvidede Ar- bejderforeninger, det første Udslag af Arbejderbevæg- elsen, som tiltrak sig Offentlighedens Opmærksomhed gennem den hele Nation. Lovens Vedtagelse viste ogsaa god Virkning paa selve Arbejderne. Der fore- ha nu en Kendsgerning for, at Arbejderne kunde opnaa noget ved forenede Bestræbelser. Arbejderforbundet fik i den følgende Tid forøget Tilslutning af Arbejdere fra flere forskellige Fag.