Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

13 lig frisk Forurening med organiske Stoffer, væsentlig af dyrisk Oprindelse. Ved Filtrering gjennem Jordbunden omdannes, som vi have seet, Ammoniak og Salpetersyrling til Salpeter- syre. I Brønde af nogenlunde Dybde vil man derfor kun finde Salpetersyreforbindelser. Men i større Dybde kunne de salpetersure Salte atter afiltes, reduceres til salpeter- syrlige Salte og derfra dels til Ammoniak dels til frit Kvælstof, som optages af Vandet og blander sig med den Luft, som dette iforveien indeholder. Denne Afiltning eller Reduction kan bevirkes af den sidste Rest af de organiske Stoffer, der ere opløste i Vandet, som i den store Dybde ikke finder tilstrækkelig Ilt til sin Iltning og derfor tager den fra de tilstedeværende salpetersure Salte. Men den kan ogsaa bevirkes af de i Vandet opløste Jern- forilteforbindelser. Ved Filtrering gjennem porøst Jern kunne de salpetersure Salte næsten ganske forsvinde af Vandet, idet Salpetersyren for største Delen reduceres til frit Kvælstof, for en ringere Dels Vedkommende til Ammoniak. En lignende Reduction vil kunne finde Sted i enhver stærkt jernholdig Jordbund. Tilstedeværelsen af Ammoniak- eller Sal- petersyrlingforbindelser i dybe Brønde, som ere fuldstændig beskyttede mod directe Tilløb fra Overfladen, tør derfor ikke betragtes som Vidnesbyrd om nogen frisk eller særlig farlig Forurening, navnlig ikke i jernholdig Jord- bund. Da alt det Kvælstof, som Brøndvandet indeholder baade i Form af Ammoniak-, Salpetersyrling- ogSalpeter- syr efor bindeiser, stammer fra de kvælstofholdige orga- niske Stoffer, væsentlig af dyrisk Oprindelse, som Vandet har ført med ned fra det øvre Jordsmon (selv det, der stam- mer fra Regnvandet, er jo dog oprindelig ogsaa kommen fra forraadnede Stoffer paa Jordens Overflade), saa vil man af den hele Mængde Kvælstof i disse Forbindelser,