Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

12 Ammoniak er det første Omdannelsesproduct af de kvælstofholdige organiske Stoffer. Navnlig gaaer Kvæl- stof fra Urin meget let over i Ammoniak. I Stalde og lignende Steder kanAmmoniaken som bekjendt tydelig lugtes. Luften indeholder altid Spor af Ammoniakdampe, som optages af Regnvandet, navnlig af den første Regn, der falder efter en tør og varm Periode. Vandet i Søer og Vandløb kan derfor indeholde lidt Ammoniak, som det dels directe har indsuget af Luften, dels har modtaget gjennem Regnvandet. Den Mængde Ammoniak, som Vandet paa denMaade absorberer, er dog kun overmaade lidt, og naar det trænger ned i Jorden, selv om det kun er et kort Stykke, vil al den fra Luften optagne Ammoniak være forsvunden, iltet til Salpetersyre og optaget af Planternes Rødder. Naar Brøndvandet indeholder Ammoniak, maa denne derfor væsentlig stamme fra kvælstofholdige organiske Stoffer, som Vandet har optaget i større Mængde ved at gjennemsive det øvre Jordsmon. Thi da Ammoniaken meget hurtig gaaer over til Salpeterforbindelser, saa vilde et ringe Qvantum deraf ikke kunne holde sig uforandret i Jorden. Overfladevandet kan være meget rigt paa Am- moniakforbindelser, men dog finder man kun lidt Ammo- niak tilbage, naar man graver et Par Alen ned i Jor- den; og trænger man længere ned i Jorden, træffes kun Salpetersyreforbindelser. Overgangen fra Ammoniak til Salpetersyreforbindelser sker gjennem Salpetersyrling. Derfor vil Tilstedeværelsen af Salpetersyrlingforbindelser ligesaa vel som Tilstedeværelsen af Ammoniakforbindelser i det øvre Jordlag tyde paa en betydelig og endnu for- holdsvis frisk Forurening med organiske Stoffer, der ere stærkt kvælstofholdige og altsaa fortrinsvis af animalsk Oprindelse. Naar derfor en meget lav Brønd eller et Vandløb indeholder Ammoniak- eller Salpeter- syrlingforbindelser udover et ringe Spor, maa dette betragtes som enAntydning af en temme-