Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

20 Chlorforbindelser forekomme næsten altid i større Mængde i urent Vand, medens rent Vand kun indeholder temmelig lidt Chlor. Da Chlorforbindelser navnlig fore- komme i stor Mængde i Urin, vil Vand, som er forurenet dermed, altsaa Vand fra Brønde af utilstrækkelig Dybde i Stalde eller nær ved Møddinger, især være rigt paa Chlor. Den engelske Kommission har fundet, at af 569 Vandprøver, der i det Hele maatte ansees for tilfreds- stillende, indeholdt kun de 53, altsaa kun Vi o eller 1/11, over 5 Hundredtusindedele Chlor. Kommissionen slutter deraf: at godt Drikkevand sjelden in deholder mere end 5 Dele Chlor i 100,000 Dele Vand. Finder man derfor i en Prøve Vand over 5 Hundred- tusindedele Chlor, bør dette Resultat først sammenholdes med Analysens øvrige Resultater, for at see, om disse pege i samme Retning, hvad i Reglen vil være Tilfældet; i modsat Fald maa man nærmere undersøge, hvorfra den uforholdsmæssig store Mængde Chlorforbindelser kan stamme. Ofte vil det da vise sig, at Jorbunden er salt- holdig, og i saa Tilfælde bør der naturligvis lægges mindre Vægt paa Vandets Indhold af Chlor, da Salthol- digheden sjelden er saa stor, at den meddeler Vandet nogen ubehagelig Smag eller iøvrigt gjør det ubrugeligt. Saltholdigt Brøndvand kan ikke alene findes paa fladt Land nær Kysten, saaledes som paa Amager, men det kan ogsaa findes længere inde i Landet, f. Ex. ved Sla- gelse. Det er da ofte characteristisk, at Chlormængden tiltager jo dybere man borer ned i Jorden, istedetfor at den vilde aftage, dersom den stammede fra Overfladen. Man maa dog heller ikke altid antage Brønde, der ligge iNæiheden af Havet, for paavirkede deraf og af den Grund lade være at tage Hensyn til deres Chlorholdighed, thi man kan godt finde Brønde tæt ved Kysten, som ere næsten fri for Chlor.