Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand
Forfatter: H. Struer
År: 1881
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 628.16 Str TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000028
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
For Husdyrene kan Vandets Rigdom paa uorganiske
Salte lige saa lidt være uden sanitær Betydning som for
Menneskene, især da Dyrene i Reglen ikke drikke
andet end koldt Vand. Herved kommer tillige det pecuniære
Spørgsmaal i Betragtning: hvilket Vand der bedst hjæl-
per Dyret til at uddrage saa meget Næringsstof som mulig af
Foderet. Da det bløde Vand, som er fattigst paa uorga-
niske Salte, har større Evne til at opløse organiske og
uorganiske Stoffer end det haarde, er det rimelig, at det
ogsaa vil være det mest fordelagtige at anvende til Krea-
turerne.
Endelig er det Vand, der indeholder mindst af uorga-
niske Salte, i de fleste Tilfælde at foretrække til industrielt
Brug, da det her som oftest kommer an paa, enten at det
skal have den størst mulige Opløsningsevne, eller, at det
skal afsætte saa lidt faste Stoffer som mulig, naar det
inddampes; dette sidste er Hovedsagen ved Dampkjedler.
Totalmængden af faste Stoffer i godt Drikke-
vand bør derfor være saa ringe som mulig. Rent
og blødt Vand indeholder i Reglen ikke mere
end 20 til 40Gram faste Stoffer i 100,000 Gram
Vand.
Et større Indhold af faste Stoffer er dog ikke uden
videre at betragte som et Vidnesbyrd om, at Vandet er
urent; thi dersom Jordbunden er meget kalkholdig, kan
Vandet indeholde over dobbelt saa meget fast Stof, uden
at der dog er nogen Overfladeforurening tilstede. Det
samme gjælder om Vand fra en Jordbund, der paa Grund
af Havets Nærhed er saltholdig. Hvis man derimod en-
ten fra Analyser af nærliggende Brønde eller af Jordbun-
dens Beskaffenhed veed, at Grundvandet ikke kan være
kalkholdigt eller saltholdigt i nogen betydelig Grad, saa
vil en stor Mængde faste Stoffer altid kunne betragtes
som en Antydning af en Forurening fra Overfladen.
2*