Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

19 For Husdyrene kan Vandets Rigdom paa uorganiske Salte lige saa lidt være uden sanitær Betydning som for Menneskene, især da Dyrene i Reglen ikke drikke andet end koldt Vand. Herved kommer tillige det pecuniære Spørgsmaal i Betragtning: hvilket Vand der bedst hjæl- per Dyret til at uddrage saa meget Næringsstof som mulig af Foderet. Da det bløde Vand, som er fattigst paa uorga- niske Salte, har større Evne til at opløse organiske og uorganiske Stoffer end det haarde, er det rimelig, at det ogsaa vil være det mest fordelagtige at anvende til Krea- turerne. Endelig er det Vand, der indeholder mindst af uorga- niske Salte, i de fleste Tilfælde at foretrække til industrielt Brug, da det her som oftest kommer an paa, enten at det skal have den størst mulige Opløsningsevne, eller, at det skal afsætte saa lidt faste Stoffer som mulig, naar det inddampes; dette sidste er Hovedsagen ved Dampkjedler. Totalmængden af faste Stoffer i godt Drikke- vand bør derfor være saa ringe som mulig. Rent og blødt Vand indeholder i Reglen ikke mere end 20 til 40Gram faste Stoffer i 100,000 Gram Vand. Et større Indhold af faste Stoffer er dog ikke uden videre at betragte som et Vidnesbyrd om, at Vandet er urent; thi dersom Jordbunden er meget kalkholdig, kan Vandet indeholde over dobbelt saa meget fast Stof, uden at der dog er nogen Overfladeforurening tilstede. Det samme gjælder om Vand fra en Jordbund, der paa Grund af Havets Nærhed er saltholdig. Hvis man derimod en- ten fra Analyser af nærliggende Brønde eller af Jordbun- dens Beskaffenhed veed, at Grundvandet ikke kan være kalkholdigt eller saltholdigt i nogen betydelig Grad, saa vil en stor Mængde faste Stoffer altid kunne betragtes som en Antydning af en Forurening fra Overfladen. 2*