Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

18 Oprindelse eller Affald fra Mennesker og Dyr end Plantestof alene. Hvis Vandet derimod er temmelig frit for kvælstof- holdige Stoffer, og hvis der er Grund til at antage, at Forureningerne væsentlig ere af vegetabilsk Natur, f. Ex. hvis Brønden er gravet ned i et Moselag, vil Iltforbruget kunne stige til det dobbelte, uden at Vandet derfor behøver at være ubrugeligt. Hvorvel Plantestof i det Hele ikke kan ansees for nær saa farligt som dyrisk Stof, bør et altfor stort Ind- hold deraf dog ikke taales. Kulbrinter bør derfor aldrig findes i Drikkevand, da de vidne om Tilstedeværelsen af en stor Mængde nylig forraadnet Plantestof og desuden give Vandet en ubehagelig Smag. De uorganiske Forureninger. Af uorganiske Stoffer kan Brøndvandet foruden Ammoniakforbindelser, salpetersyrlige og salpetersure Salte samt Kulbrinter, hvilke Stoffer som umiddelbart stammende fra organiske Forureninger ere omtalte i forrige Afsnit, tillige indeholde Clorforbindelser eller svovlsure, kulsure, kiselsure eller phosphorsure Salte af Jernforilte, Kalk, Magnesia, Kali og Natron, samt en forsvindende Mængde af enkelte andre Stoffer. Heraf ville vi i det Efterfølgende dog knn omtale dem, der spille en væsentlig Rolle i hygieinisk Henseende. Alle disse Forbindelser ere i de Qvantiteter, hvori de forekomme i rent Vand, aldeles uskadelige. At Vand, der indeholder en stor Mængde uorganiske Stoffer, ikke er godt som Drikkevand, er der neppe Tvivl om. Men hvor- meget Vandet kan indeholde uden skadelige Følger for Sundheden, kan umulig angives. De uorganiske Stoffers Indvirkning paa Organismen er af en anden Natur end de organiske Stoffers, idet her nemlig ikke kan være Tale om noget Smitstof eller nogen Forraadnelse. Man vil (lerfor tildels kunne vænne sig til at drikke saadant Vand. I hvert Fald ville Personer, der ere vante til det, bedre kunne taale det end Fremmede.