Kortfattet Veiledning til Brug ved Bedømmelsen af Drikkevand

23 Rent og godt Vand er, som Regel, frit for phosphorsure Salte i paaviselig Mængde. Ty- deligt Bundfald af Phosphorsyre antyder en Forurening med Staldgjødning el. lign. Kalk- og Magnesiaforbindelser, især de første, forekomme i meget vexlende Mængde i alt Vand, baade i rent og urent. Naar Vandet er meget rigt paa disse Forbindelser, vil det være ha ardt, hvilket kjendes dels paa det betydelige Bundfald, som clet afsætter i Kogekar, dels derpaa, at Sæbe ikke vil skumme deri. Vand, der i 100,000 Dele indeholder over 10 Dele Kalk og Magne- sia tilsammen, maa ansees for haardt. Dog kan Kalk- mængden, og da navnlig den kulsure Kalk, stige betydelig, uden at Vandet derfor kan betragtes som mindre godt til Drikkevand. Til Husholdningsbrug, til Meieribrug, til Vadsk eller Fabriksbrug bør dog det blødeste Vand fore- trækkes, naar det iøvrigt er rent. • Haardheden skyldes dels kulsure Salte af Kalk og Magnesia, dels Chlorforbindelser og svovlsure Salte. I første Tilfælde vil Haardheden tabe sig ved Kogning, idet den frie Kulsyre og en Del af den bundne gaaer bort, saaledes at der kun bliver neutral kulsur Kalk og Mag- nesia tilbage. Disse Stoffer kunne ikke holde sig opløste i det kulsyrefri Vand, men ville synke tilbunds og af- sætte sig som Sten i Kogekarret. Det er dog først ved længere Ticis Kogning, at Vandet ganske kan befries for de kulsure Salte. Dersom det kun bringes i Kog eller holdes i Kog i en ganske kort Tid, vil en stor Del endnu forblive deri. Chlorforbindelser og svovlsure Salte af Kalk og Mag- nesia blive ikke udskilte ved Vandets Kogning, medmin- dre man inddamper det til et meget lille Rumfang, saaledes at der ikke bliver Vand nok tilbage til at holde den svovlsure Kalk (Gibsen) opløst. Man kalder derfor den Haardhed, som skyldes de kulsare Salte, den temporære Haardhed, medens den Haardhed, som