Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

af Toldforbundsstaterne i Aaret 1858 14^ Millioner Centner Korn mere end 10 Aar tidligere, 73 Millioner Centner mere end i Aaret 1818, og naar Befolkningen voxede i samme Forhold, saa bliver Kornsorbruget i Aaret 1871 mere end 50 Millioner Centner større end i Aaret 1851. Naar man tager i Betragtning, at det frugtbare til Agerbrug anvendelige Jordareal ikke t nogen mærkelig Grad kan forsges, synes Frembringelsen af et saa uhyre, hvert Aar vovende Qvantum af de fornødne Næringsmidler at være en Fordring, der neppe kunde opfyldes. Tænker man sig, at Europas Befolkning havde tiltaget fra det sidste Aarti i forrige Aarhundrede i lignende Forhold som siden Aaret 1818, saa vilde der i Løbet af to Menneske- aldre være indtraadt Tilstande, som i Rædsler kunde sættes lige med tilsvarende i Middelalderen; thi Agerbruget var den- gang og indtil for faa Aars siden fuldstændig ude af Staud til at hde Midler til en i det Forhold stigende Befolknings Existents. Ligesom visse vilde Dyr, naar de mangle Fode, begynde Strid med de Svagere af deres Race og overvinde dem for at opæde dem, saaledes er det Sidste ogsaa Skik blandt Menneskene, dog vtsseligen kun hos de vildeste Folkefærd; hos civiliserede Nationer opvækker Hungeren en hensyns- løs, blodgjerrig Grusomhed, som søger sin Tilfredsstillelse i indre Revolutioner eller Krige udad til; og saaledes sremtrcede de store Krige ved Enden af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede som naturnødvendige Begivenheder, for at tilveiebringe den manglende Ligevægt mellem Forbruget og Productionen as Næringsmidlerne. I sidste Fjerdedeel af forrige Aarhundrede havde man i Agerbruget ingen Forestilling om den sande Grund til Markernes Frugtbarhed eller deres Tab af Frugtbarhed ved Dyrkningen. Med Undtagelse af Solskin, Dug og Regn vidste Landmanden saa godt som Intet om Betingelserne for Plantens Udvikling. Mange troede, at Jordbunden kun tjente