Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

3 til at give Planten et Befcestelsessted. I Aarhundreder havde man vidst, at den flittige mechaniste Bearbeiden af Marken forhøjede dens Afgrøde, og at denne endnu lod sig forøge ved Dhr- og Meunesteexcremeuter. Man troede, at Stald- gjydningens Virkning beroede paa en vis Beskaffenhed, i og for sig ubegribelig og ufrembringelig ved Kunst, men som Dhr og Meuueskers Føde fik ved at passere Organismen. Man troede, at Gjødningmassett paa enhver Eiendom med behprig Qvæghold kttttde frembringes ved en vis Vexel af Planter i en hvilkensomhelst Qvantitet, man ønskede, og uden Ophør, og at Afgrødernes Størrelse afhang af Landmandens Flid og Duelighed i Dyrkningen af hans Mark og Valget af Sæd- skifte. Den Kjendsgjerning var hyppig nok, at En gik til- grunde ved en Eieudom, medens en Anden blev rig paa samme, at Afgrøderne af en Landejendom stege og faldt, efter- som denne eller him bestyrede den, og saaledes havde den Mening da fæstet Rod, at de store Afgrøder afhang af Men- neskenes Villie, og at den, der blot kjendte Kunsten, formaaede at forvandle tilsyneladende ufrugtbare Sandsletter til frugtbare Enge. Henimod Slutuittgen af forrige Aarhundrede lykkedes det en aandrig Mands Bestræbelser at sætte Regler for den principlpse Agerdyrkning og at omdanne den til et Haandvcerk. Efter et af ham selv paa en Landejendom udledet Schema, lod den Afgrøde, en Jord var istand til at frembringe, dens Udpining ved Dyrkningen af Korn- og Haudelsplanter, dens Bevaring og Berigelse ved Rodfrugter og Fodervæxter, Mæng- den af Gjsdning, til at erstatte det Borttagne, sig fastsætte i Talstørrelser. Det, som Landmanden tog og bortførte fra sin Mark i Koru og Kjod, lod sig Alt igjen erstatte ved den rette Beregtting af Jordbundskraften. Hvad Jordbundskraften var, vidste han ikke, og hvad han tænkte sig derved, stod i samme Forhold til de virkende Kræfter i Jorden som Phlogiston til Ilt.