Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

6 Da den Jordbundskraft, som man tænkte sig, i Virkelig- heden ikke existerede, kunde Udfaldet ikke blive anderledes, end at den derpaa byggede agronomiske Ligevægtslære aldrig stemmede overeens med Resultatet af Driften, og at den Til- stand, hvori Marken efter Beregning skulde være, altid var modsat den virkelige; naar en Mark efter et Sædskifte skulde have vunden 25 Procent i Kraft, saa havde den, da man i Virkeligheden ikke gav den Noget igjen for de borttagne Betin- gelser for Frugtbarheden, tabt i Frugtbarhed, og naar man troede at have bragt Jordbundskraften op til det Dobbelte, saa var der ikke mere tilbage af den oprindelige. Den practiske Mand betvivlede alligevel ikke derfor Lærens Rigtighed; det, at hans Praxis talte derimod, forklarede han paa sin Maade; han troede snarere, at han ikke ret forstod Kunsten, og at Læren paa Grund af visse Tilfældigheder ikke passede fuldkommen til hans Egn, saaledes som man da med Fordeel drev Agerbruget i England efter visse Principer, som ikke gjaldt for Thdskland. Paa denne Maade kom ester- haanden alle Tilhængerne af dette Landbrugssystem i den be- synderlige Stilling, at de antoge de Grundsætninger, de havde lært, for sande i Theori, men for uanvendelige i Praxis; dog endnu værre var det, at de, som ikke kunde skjelue de rigtige Grundsætninger fra Skintheorier, fik en sand Afsky for al videnskabelig Lærdom. Den Idee om Fuldkommenheden, som Mennesket forbandt med mathematifle Operationer, Tal og Maalforhold, var Grun- den til, at man betegnede den paa den agronomiske Statik be- grundede Driftsmaade med Ordet „rationel". Fra den Tid af gaves der „rationelle" og „ikke rationelle" Landmænd, af hvilke den ene ikke vidste mere om »ratio« eller Grunden til sine Handlinger end den anden; den rigtige Betydning af »ratio« var ikke Andet end et Antal Pengestykker, hvormed Driftsmethoden blev sammenlignet og maalt.