Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Den Landmand, der havde havt Trevangsbrug og ved at
gaae over til Vexeldrift saae sine Indkomster forøgede, antog
delt nye Driftsmaade for rationel og saae med en Slags med-
lidende Foragt tilbage paa sin tidligere Fremgangsmaade. Der
var Ingen, der saae, at Overgangen til Vexeldrift i og for sig
var et Tegn paa hans Agers Forfald, ja i Lande, hvor man
ved Trevangsbrug fremdeles høster store og lønnende Korn-
afgrøder, falder det endnu Ingen ind, at Indførelse af Vexel-
drift vilde kunne være forbunden med Fordeel.
Havde Naturen ikke udstyret den frugtbare Jordbund saa
rigeligt meb Betingelserne for Dyr og Menneskers Ernæring
og Underhold, og havde den forandrede Beskaffenhed as Marken
fra den ene til den anden Høst været synlig, saa vilde den
practiske Landmand meget snart være bleven overbeviist om, at
hans rationelle Drift hvilede paa en falsk Grundvold og ikke
var ægte Vare. Men det varede nogle Menneskealdre, fprend
Tegnene paa hans fejlagtige Drift lode sig see; og i ben
practiske Mands blændede Die afspeilede sig kun falste og for-
virrede Billeder deraf; det forekom ham besynderligt, at hans
Marker efter 30 Aars flittig Dyrkning og Gjoden ikke havde
vundet det mindste i Frugtbarhed; han erindrede, at hans Fader
med meget mindre Gjodning havde høstet mere Korn og mindre
Straa, og at en Tønde Byg i hans Bedstefaders Tid Delete
14—20 Pund mere, end den nu tieter; men Grunden dertil
laa egentlig ikke, meeute han, i hans Mark; thi den saae ud
som tidligere, og heller ikke hos ham selv, da hau dyrkede sin
Mark langt omhyggeligere; men kun deri, at ZErter, Kløver
og overhovedet Fodervcexter ikke mere vilde trives. Naar han
besad et Middel til at bringe sin Mark til at taale en
hyppigere Dyrkning af disse Vcexter, saa vilde der blive
Ende paa hans Bekymringer; med mere Foder fik han mere
Gjsduing, og mere Gjvdniug giver store Sædafgroder; naar
man havde Foder nok, kom Sæden af sig selv. Hans Drifts-
system grundede sig paa Gjøduingsfrembringelse og denne paa