Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

Forfatter: Justus C. Xiebig

År: 1862

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 21

UDK: TB. 631

DOI: 10.48563/dtu-0000224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
7 Den Landmand, der havde havt Trevangsbrug og ved at gaae over til Vexeldrift saae sine Indkomster forøgede, antog delt nye Driftsmaade for rationel og saae med en Slags med- lidende Foragt tilbage paa sin tidligere Fremgangsmaade. Der var Ingen, der saae, at Overgangen til Vexeldrift i og for sig var et Tegn paa hans Agers Forfald, ja i Lande, hvor man ved Trevangsbrug fremdeles høster store og lønnende Korn- afgrøder, falder det endnu Ingen ind, at Indførelse af Vexel- drift vilde kunne være forbunden med Fordeel. Havde Naturen ikke udstyret den frugtbare Jordbund saa rigeligt meb Betingelserne for Dyr og Menneskers Ernæring og Underhold, og havde den forandrede Beskaffenhed as Marken fra den ene til den anden Høst været synlig, saa vilde den practiske Landmand meget snart være bleven overbeviist om, at hans rationelle Drift hvilede paa en falsk Grundvold og ikke var ægte Vare. Men det varede nogle Menneskealdre, fprend Tegnene paa hans fejlagtige Drift lode sig see; og i ben practiske Mands blændede Die afspeilede sig kun falste og for- virrede Billeder deraf; det forekom ham besynderligt, at hans Marker efter 30 Aars flittig Dyrkning og Gjoden ikke havde vundet det mindste i Frugtbarhed; han erindrede, at hans Fader med meget mindre Gjodning havde høstet mere Korn og mindre Straa, og at en Tønde Byg i hans Bedstefaders Tid Delete 14—20 Pund mere, end den nu tieter; men Grunden dertil laa egentlig ikke, meeute han, i hans Mark; thi den saae ud som tidligere, og heller ikke hos ham selv, da hau dyrkede sin Mark langt omhyggeligere; men kun deri, at ZErter, Kløver og overhovedet Fodervcexter ikke mere vilde trives. Naar han besad et Middel til at bringe sin Mark til at taale en hyppigere Dyrkning af disse Vcexter, saa vilde der blive Ende paa hans Bekymringer; med mere Foder fik han mere Gjsduing, og mere Gjvdniug giver store Sædafgroder; naar man havde Foder nok, kom Sæden af sig selv. Hans Drifts- system grundede sig paa Gjøduingsfrembringelse og denne paa