Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Dyrkningen af Fodervcexter. Man havde lært Landmanden at
forvandle Foder til Staldgjsdning, og at Staldgjsdningen var
det Materiale, som hans Kunst forarbejdede til Kjod og Brød;
men man havde ikke lært ham, hvad hau skulde gjøre for at
forskaffe sig Gjødning, naar Fo-dervcexterne ikke mere vilde voxe
paa hans Mark. Man havde lært ham, at det kun var Korn-
og visse Haudelsplanter, der angreb og udpiinte Jordbunden,
og at Fodervcexterne skaanede, forbedrede og berigede den.
Erholdt en Landmand ved gjcntagen Dyrkning af Korn
paa samme Mark i andet eller tredie Aar ikke længer nogen
lønnende Afgrøde, sagde han, at Marken var udpiint; men
indtraf Noget lignende, f. Ex. ved fortsat eller for hyppig
Dyrkning af Kløver og Roer, saa hed det sig, at Marken var
syg. Man havde givet ham to forskjelligeBegreber for en og
samme Fremtoning; i det ene Tilfælde var Grunden til Mis-
vcexten en Mangel paa visse Stoffer, i det andet en Mangel
paa Virksomhed eller Kraft; ved Gjødning hjalp han paa de
udpiint Kornmarker; for at hjælpe paa Græsmarkerne spgte han
Medicin eller, som naar man har en doven Hest, efter Pidsten.
Hvorledes skal det gaae med Agerbruget, raabte de practiske Folk,
naar Markerne med Foderplanter maae gjødes ligesom Korn-
markerne for at vedblive at være frugtbare; Landmanden kan
jo neppe skaffe Gjødning nok til Kornmarkerne, hvorfra stulde
han da tage Gjødning til hine? Den practifle Landbruger
havde forssmt at gjpre sig sin Opgave forstaaelig; han havde drevet
sin Forretning som Skomageren sit Haandvcerk, men ikke
med denne feet, at hans Lædersorraad efterhaanden formind-
skedes; han behandlede sin Mark, som om det var et Stykke
Læder uden Ende, som om hvad der blev ffa aren af foroven,
voxede ud igjen forneden; Gjpdningen var for ham kun et
Middel til at strække Læderet og gjøre det smidigt til Afstæ-
ring; han behandlede det, som om Gud havde gjort et Mirakel
sor ham, ikke for at opholde Menneskeslægten, men for at
spare ham Ulejligheden med at tænke over Kilderne, hvorfra