Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

Forfatter: Justus C. Xiebig

År: 1862

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 21

UDK: TB. 631

DOI: 10.48563/dtu-0000224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
9 hans Velsignelse udstrømmer. I Agerbrugsskolerne havde han lært, at Landmandens egentlige Kunst bestod deri at skære saa mange Sko som muligt ud af det uudtømmelige Læderforraad i Jordbunden i den korteste Tid og med den mindste Be- kostning; og den syntes at være den bedste Lærer, der havde bragt det videst i denne Kunst. Der hævede sig Stemmer nok for Opretholdelsen af denne Lære, og det var eet af de største Onder, der fulgte heraf, at det blev regnet de Landmænd, som undtagelsesviis vare saa heldige at hoste store uforanderlige, ja endog voxende Afgrøder paa deres Marker og erhverve sig Formue, som Beviis paa Forstand og Dygtighed, hvad de havde deres Jorder at takke for, der frivilligt gave dem det, som det ikke lykkedes Andre med den største Anstrengelse at afvinde deres. Imod den iøjnefaldende Kjendsgjerning, at Afgrøderne paa utallige Marker aftoge, opstillede disse Mcend deres egne locale Erfaring, som beviste, at den agronomiske Ligevægtslære var fuldkommen; naar blot de Andre vilde beslutte sig til at følge den Fremgangsmaade, som ydede dem saa store Fordele, vilde der være Ende paa al deres Nød; det forstod sig af sig selv, at enhver Agerjord var af samme Beskaffenhed som deres og ligeledes, at Betingelserne for dens Frugtbarhed ikke kunde udtymmes Rigtignok stemmede kun den Kjendsgjerning, at disse lykkelige Landmænds Marker, fordi de endnu ikke vare udpiinte, fremdeles gave store Afgrøder, overeens med sand Erfaring, men at svare paa, hvorlænge han da vilde kunne regne paa disse Afgrøder, det var Ingen istand til. Haandværket eller som man kalder det i Agerbruget, Praxis gav sig ikke af med Besva- relsen as saadanne Spsrgsmaal; men det vilde dog maaskeehave været klogt at tage dem under Overveielse. Det var Læren selv, der forhindrede Eftertcenken; det var bleven en Troesscetning, at Jordbundskrasten var uudtømmelig; thi kunde den udtømmes, havde Driftssystemet ingen Grundvold havt, og at tvivle om dettes Rigtighed vilde have forekommet som en forsætlig For- nægtelse af Sandheden.