Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

13 de selv havde ikke været Befordere, med Forsthrrere af det til- kommende Agerbrugs Vlomstren. Naar alle Landmandens Handlinger i Virkeligheden bleve beherskede af tvingende Naturlove, saa var det jo taabeligt, at faae ham tit at troe, at han havde den ringeste Magt over sin Mark, og at hans Flid, hans Erfaring og hans Duelighed formaaede at frembringe paa hans Mark en lønnende Hsst af en Plante, som ikke egnede sig for huns Sammensætning; thi ikke han, men Marken valgte de Planter, der passede sig for den; han skulde kun føre dem paa Marken, og hans Skarp- sindighed stulde vise sig derved, at han forstod at fortolke, hvad hans Mark sagde ham. Hvad der beroede paa hans Villie og udgjorde hans Kunst, indskrænkede sig dertil, at ud- finde og udjævne Manglerne og bortrhdde den Modstand, som forhindrede hans Mark for at belønne ham for den Pleie, han havde helliget den. Alt dette laa vel i den nye Lære og dertil kom endnu at Agerbruget ved Overgangen til den videnskabelige Drifts- maade tabte sin tidligere Karakteer. Det kunde ikke mere i Fremtiden være en behagelig Tidsfordriv for Gentlemen, og den thdske Landmand miskjendte i lang Tid den Kilde ti! Kraft, Velfærd og Rigdom, der laa deri. Den Tanke kunstigen af dens Bestanddele, at tilvirke Staldgjpdning, til hvis Frembringelse der hyrer en levende Or- ganisme, forekom i Begyndelsen de tydske Landmænd, som en saa umulig Tanke, at den fyrste Kunstgødning opvakte en Haan- latter hos alle practiske Mænd, og da de første Forssg dermed sloge Feil, opstod der en Jubel i hele den agronomiske Lite- ratur; de glædede sig over, at de Midler, som vare bestemte til at formindske deres Bekymringer og bringe dem Hjælp, ikke havde havt noget Resultat. Det vilde være uretfærdigt at forudsætte, at de fejlagtige og falske Anskuelser, som Landmændene havde næret og nærede, vare ejendommelige for deres Stand, og at andre Nærings-