Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
I Tydflland var det lykkedes Lederne for disse Skoler, der
laae paa Landet fjernt fra Centralpunkterne for den i alle Dele
af Befolkningen opstaaede levende videnskabelige Bevægelse, ar
indeslutte dem som Klostre; thi kun paa denne Maade var det
muligt at sikkre deres Læresystem og Stilling en vis Varighed.
I Lande som England og Frankrig, hvor hele den bedste
Deel af den agerdhrkende Befolkning ikke var forgiftet ved en
Vranglcere, udviklede den nye Lcere sig paa en naturlig Maade.
Grundsætningerne bleve anerkjendte for urokkelige i og for
sig, kun om Maaden og Omfanget af deres Anvendelse opstode
aarelange Stridigheder; det var de engelske og franske Land-
mænds Læretid, i hvilken de lærte at forstaae Grundsætningerne
og at kjende deres rigtige Anvendelse.
Den nye Lcere forekom derimod Lærerne og Tilhængerne
af det i Thdsklaud herskende Driftsystem som uberettigede An-
masselser; blottede for alle videnskabelige Kundskaber forstøde de
ikke Sammenhængen mellem de utallige Analyser af Jordbunden,
Planterne samtGjpdningen og den nye Lcere, de forstode ikke, at den
nye Theori kun var et Udtryk for Kjeudsgjerningerne selv. De vare
vante til at betegne de tilfældige Hændelser og de Forklaringer, som
de havde gjort sig selv over Fremtoningerne i Agerbruget, med
Ordet Theori, og vidste, at den Theori, som En havde dannet
sig, ikke besad nogen Værdi for en Anden; ja det gjaldt sam
en Grundsætning, at den practiske Mand ikke maatte lade sig
lede i sin Virken af Theorien, men af „Omstændigheder" og
„Forhold". Man forstod ikke, at disse Omstændigheder og For-
hold vare Naturlove, ligesaa lidt som man begreb, at Viden-
skaben lader den enkelte Mans Drift i og for sig uberørt, og at dens
Maal var at forskaffe ham Klarhed over de „Omstændigheder" og
„Forhold", som bestemme hans Handlinger. De nye Lærdomme
forekom den thdste Agerbrugsskole ikke alene uberettigede, men
ligefrem som personlige Angreb og Fornærmelser; thi vare de
sande, var deres Driftslære det Modsatte af rationel, og