Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

Forfatter: Justus C. Xiebig

År: 1862

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 21

UDK: TB. 631

DOI: 10.48563/dtu-0000224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
12 I Tydflland var det lykkedes Lederne for disse Skoler, der laae paa Landet fjernt fra Centralpunkterne for den i alle Dele af Befolkningen opstaaede levende videnskabelige Bevægelse, ar indeslutte dem som Klostre; thi kun paa denne Maade var det muligt at sikkre deres Læresystem og Stilling en vis Varighed. I Lande som England og Frankrig, hvor hele den bedste Deel af den agerdhrkende Befolkning ikke var forgiftet ved en Vranglcere, udviklede den nye Lcere sig paa en naturlig Maade. Grundsætningerne bleve anerkjendte for urokkelige i og for sig, kun om Maaden og Omfanget af deres Anvendelse opstode aarelange Stridigheder; det var de engelske og franske Land- mænds Læretid, i hvilken de lærte at forstaae Grundsætningerne og at kjende deres rigtige Anvendelse. Den nye Lcere forekom derimod Lærerne og Tilhængerne af det i Thdsklaud herskende Driftsystem som uberettigede An- masselser; blottede for alle videnskabelige Kundskaber forstøde de ikke Sammenhængen mellem de utallige Analyser af Jordbunden, Planterne samtGjpdningen og den nye Lcere, de forstode ikke, at den nye Theori kun var et Udtryk for Kjeudsgjerningerne selv. De vare vante til at betegne de tilfældige Hændelser og de Forklaringer, som de havde gjort sig selv over Fremtoningerne i Agerbruget, med Ordet Theori, og vidste, at den Theori, som En havde dannet sig, ikke besad nogen Værdi for en Anden; ja det gjaldt sam en Grundsætning, at den practiske Mand ikke maatte lade sig lede i sin Virken af Theorien, men af „Omstændigheder" og „Forhold". Man forstod ikke, at disse Omstændigheder og For- hold vare Naturlove, ligesaa lidt som man begreb, at Viden- skaben lader den enkelte Mans Drift i og for sig uberørt, og at dens Maal var at forskaffe ham Klarhed over de „Omstændigheder" og „Forhold", som bestemme hans Handlinger. De nye Lærdomme forekom den thdste Agerbrugsskole ikke alene uberettigede, men ligefrem som personlige Angreb og Fornærmelser; thi vare de sande, var deres Driftslære det Modsatte af rationel, og