Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

11 skenes og Dyrenes Føde forholder sig i deres Legeme, man kan næsten sige, som i en Ovn, i hvilken den bliver brændt; Urinen og de faste Excrementer ere Aflen af Føden, blandet med Sod og Prodncter af den ufuldstændige Forbrænding, og deres gode Virkning paa Marken er let forklarlig, da man i dem kan gjengive Marken det, som man har taget fra den i Afgrpden, men at man ikke kan vedblive at drive en Landejendom med den paa Eiendommen producerede Staldgjsdning, fordi man ikke dermed tilbagegiver Marken Noget af Alt det, som man har bragt til Byerne og udført. Landmanden maa derfor være betænkt paa fra aiibre Kilder at erstatte de Nærings- stoffer, som Staldgjhdningen mangler; de udpiinte Marker kunne kun ved kunstig Gjødniug gjpres frugtbare. Landmandens Opgave bestaaer ikke deri, paa Markens Bekostning at pro- ducere store Afgrøder, som kun bevirker, at Jorden tidligere bliver fattig, men i bestandigt at frembringe store og stedse stigende Afgrøder. Paa denne Maade viste Videnskaben, hvad Jordbunds- kraften egentlig var, fastsatte Naturlovette for Agerbruget og hentydede paa de meget forskjellige Resultater, som det af Thaer opstillede System for Agerbruget vilde have fremkaldt, hvis denne eminente Mand havde kjendt den sande Jordbundskraft, og paa denne havde kunnet begrunde sin agronomiste Ligevægts- lære, eller hvis den agronomiste Underviisning under Udviklin- gen as disse Lærdomme var falden i Hænderne paa Mcend med videnflabelig Begavelse, og ikke i Hænderue paa Haandværkere. Man havde vel i Landbrugsskolerne draget Omsorg for Underviisningen i Chemi, Phhsik og de andre Grene as Natur- videnflaberne; men de Kundskaber, som Disciplene erhvervede sig, fandt ingen Uttderstpttelse hos de fuldkommen uvidenskabeligt dannede Lærere i practisk Agerbrug, som kun forstøde sig paa Plyndring, og de kom saaledes i den Tro, at Naturvidenska- berne kun vare en Pynt paa Haaudvcerket og kun til Plage for dem var indlemmet i Undervitsningen.