Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
indtil været tilstrækkelig, for at frembringe en Slags Ligevægt;
men det er fuldkomment sikkert, at en ikke meget langvarig
Søkrig, der forhindrer Tilførslen af Korn, Meet, Guano og
andre Gjødningsmidler til Europa, vilde frembringe en Hungers-
sygdom i dens frygteligste Skikkelse over hele Storbritanien.
Dette flygtige Billede af Udviklingen as det nyere Ager-
brug skal tjene som et Exempel for at vise, hvorledes og paa
hvilken Maade Videnflaben har gjort sig almeennhttig; for
uhligen er det Forflag stillet og gik igjennem i det baierste
Deputeerkammer, at rette den Bøn til Hans Majestæt, om
Hans Majestæt vilde behage at lade give vor Academi's Virk-
somhed en for den baierfle Stat almeennhttigere Retning.
Dette Andragende er værd at lægge Mærke til, fordi det
viser, hvor lidet rigtige Anskuelser om en videnskabelig Cor-
porations Virksomhed ere udbredte. Vort Academi er vel ikke
Videnskaben selv, men ethvert Medlem as samme tager paa sit
Omraade og efter sine Kræfter Deel i Løsningen af Tidens
videnskabelige Opgaver og udpver en bestemt Indflydelse paa
Underviisningen, Lovgivningen, Handelen, Haandvcerk og
Industri.
De, som drage Fordeel as Videnskabens Resultater, ere
kun sjeldent i den Stilling, at de kunne see, i hvilken Grad
Videnskaben har forøget og formeret deres Kræfter og Formue.
Hvis Chemien havde forskaffet Landmændene gode Gjsd-
ningsrecepter for enhver Mark eller et Middel imod Kartoffel-
sygdom eller til ødelæggelse af Larver og Muus eller til For-
hindring imod Kornets Fordcerveu eller Brand, saa vilde den
practiske Mand ikke have været i Tvivl om Kilderne tit disse
Forbedringer; men med saadanne Ting, som kun ere til Nytte
for Enkelte, giver Videnskaben sig ikke af; den beskjceftiger sig
kun med de Ting, som ere nyttige for Alle, og disse ere de
Ideer, som beherske og lede Menneskenes Birken; den under-
syger, om disse Ideer stemme overeens med Fornuftens og
2*