Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

Forfatter: Justus C. Xiebig

År: 1862

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 21

UDK: TB. 631

DOI: 10.48563/dtu-0000224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
17 indtil været tilstrækkelig, for at frembringe en Slags Ligevægt; men det er fuldkomment sikkert, at en ikke meget langvarig Søkrig, der forhindrer Tilførslen af Korn, Meet, Guano og andre Gjødningsmidler til Europa, vilde frembringe en Hungers- sygdom i dens frygteligste Skikkelse over hele Storbritanien. Dette flygtige Billede af Udviklingen as det nyere Ager- brug skal tjene som et Exempel for at vise, hvorledes og paa hvilken Maade Videnflaben har gjort sig almeennhttig; for uhligen er det Forflag stillet og gik igjennem i det baierste Deputeerkammer, at rette den Bøn til Hans Majestæt, om Hans Majestæt vilde behage at lade give vor Academi's Virk- somhed en for den baierfle Stat almeennhttigere Retning. Dette Andragende er værd at lægge Mærke til, fordi det viser, hvor lidet rigtige Anskuelser om en videnskabelig Cor- porations Virksomhed ere udbredte. Vort Academi er vel ikke Videnskaben selv, men ethvert Medlem as samme tager paa sit Omraade og efter sine Kræfter Deel i Løsningen af Tidens videnskabelige Opgaver og udpver en bestemt Indflydelse paa Underviisningen, Lovgivningen, Handelen, Haandvcerk og Industri. De, som drage Fordeel as Videnskabens Resultater, ere kun sjeldent i den Stilling, at de kunne see, i hvilken Grad Videnskaben har forøget og formeret deres Kræfter og Formue. Hvis Chemien havde forskaffet Landmændene gode Gjsd- ningsrecepter for enhver Mark eller et Middel imod Kartoffel- sygdom eller til ødelæggelse af Larver og Muus eller til For- hindring imod Kornets Fordcerveu eller Brand, saa vilde den practiske Mand ikke have været i Tvivl om Kilderne tit disse Forbedringer; men med saadanne Ting, som kun ere til Nytte for Enkelte, giver Videnskaben sig ikke af; den beskjceftiger sig kun med de Ting, som ere nyttige for Alle, og disse ere de Ideer, som beherske og lede Menneskenes Birken; den under- syger, om disse Ideer stemme overeens med Fornuftens og 2*