Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
overvinde som Fleertallet af Menneskene ansee samme fvr
Sandheden selv; Vanen, Manglen paa Dvelse i at tænke,
og Menneskenes naturlige Utilbøielighed til at bruge deres
Forstand lægge ikke ringere Hindringer iveieu. Den mest
uvidende Bonde veed, at Regnen, som falder paa hans Gjød-
ning, udluder deraf for mange Sølvdaleres Værdi, og at det
vilde være til Fordeel for ham, hvis han paa sin Mark havde
det, som i Rendestenen forpester hans Byes Gade eller for-
gifter hans Brond; men han bliver ligefuldt staaende ved sin
Faders feilagtige Fremgangsmaade, alene fordi den fra Arilds
Tid har været fulgt.
Paa samme Maade anvender de store Stceders Dvrighed
aarligen store Summer paa at gjsre uanvendelige for Land-
mændene de Betingelser for atter at frembringe Kjpd og Bryd
for Hundrede Tusinder af Mennesker, som der samle sig i
Form af Dyr- og Menneske-Excrementer, og disse (Land-
mændene) see ligesom Stadens Jndvaauere med Ligegyldighed
derpaa og mene, at det er ligesaa fordeelagtigt for Nationens
Vel, at hente de samme Stoffer et Par tusinde Mile længere
borte, fra Amerika.
De rigtigere og bedre Anfluelser, som forøge Menneskenes
Kræfter, maae have Tid til voxe og udbrede sig; en forstandig
Pleie forforter Tiden; i en ufrugtbar Jordbund trives de ikke.
Naar Befolkningen ikke er modtagelig for Videnskabens
Lærdomme, naar Opdragelse og Underviisning ikke have bragt
dem saa vidt, at de ere istand til at prøve og beholde det
Bedste, saa kæntre alle Bestræbelser for at gjyre dem almeen-
nhttige; Befolkningen støder dem da bort som noget Fremmest,
Naar Videnstaben i et saadant Land gik fra Dyr til Dpr for
at tilbyde sin Tjeneste, vilde endog den, der trængte aller-
mest dertil, i sin Taabelighed lukke sin Dør; han vilde sige,
at deres Hjælp ikke var forlangt eller nsdvendig, at han
havde nok af Belæring, men manglede ganske andre Ting.
Det er hændt titt nok, at dannede Landmænd have afslaaet