Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

19 overvinde som Fleertallet af Menneskene ansee samme fvr Sandheden selv; Vanen, Manglen paa Dvelse i at tænke, og Menneskenes naturlige Utilbøielighed til at bruge deres Forstand lægge ikke ringere Hindringer iveieu. Den mest uvidende Bonde veed, at Regnen, som falder paa hans Gjød- ning, udluder deraf for mange Sølvdaleres Værdi, og at det vilde være til Fordeel for ham, hvis han paa sin Mark havde det, som i Rendestenen forpester hans Byes Gade eller for- gifter hans Brond; men han bliver ligefuldt staaende ved sin Faders feilagtige Fremgangsmaade, alene fordi den fra Arilds Tid har været fulgt. Paa samme Maade anvender de store Stceders Dvrighed aarligen store Summer paa at gjsre uanvendelige for Land- mændene de Betingelser for atter at frembringe Kjpd og Bryd for Hundrede Tusinder af Mennesker, som der samle sig i Form af Dyr- og Menneske-Excrementer, og disse (Land- mændene) see ligesom Stadens Jndvaauere med Ligegyldighed derpaa og mene, at det er ligesaa fordeelagtigt for Nationens Vel, at hente de samme Stoffer et Par tusinde Mile længere borte, fra Amerika. De rigtigere og bedre Anfluelser, som forøge Menneskenes Kræfter, maae have Tid til voxe og udbrede sig; en forstandig Pleie forforter Tiden; i en ufrugtbar Jordbund trives de ikke. Naar Befolkningen ikke er modtagelig for Videnskabens Lærdomme, naar Opdragelse og Underviisning ikke have bragt dem saa vidt, at de ere istand til at prøve og beholde det Bedste, saa kæntre alle Bestræbelser for at gjyre dem almeen- nhttige; Befolkningen støder dem da bort som noget Fremmest, Naar Videnstaben i et saadant Land gik fra Dyr til Dpr for at tilbyde sin Tjeneste, vilde endog den, der trængte aller- mest dertil, i sin Taabelighed lukke sin Dør; han vilde sige, at deres Hjælp ikke var forlangt eller nsdvendig, at han havde nok af Belæring, men manglede ganske andre Ting. Det er hændt titt nok, at dannede Landmænd have afslaaet