Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

20 paa deres Marker at anstille Forsøg med kunstige Gjødniugs- midler for at prøve disses Nytte, uagtet landoekonomiske For- eninger tilbhde sig at levere dem Gødningsstofferne for den halve Handelspriis; de vilde have dem for Intet og endog Tak til af Foreningerne, og naar man saa gav dem Gjod- ningen for Intet, anvendte de den dog ikke. Enhver saadan Tilstand er forbigaaende; thi ingen Be- folkning kan i Længden udelukke Fremskridtene og give Afkald paa den Magt og Rigdom, som Videnflaben yder deu. Stedse beholde vi den trøstende Vished om, at det Gode og det Sande ikke kan gaae tilgrunde, og at Gud lader Sæden modnes i rette Tid. Men endogsaa i Lande, hvor Videnskabens Resultater villigen ere modtagne, veed i Regelen den, som de ere mest til Nytte, allermindst om Maaden, hvorpaa han er kommen saavidt, at de kunne være ham til Nytte. Thi naar efter Aar af Kampe for Befæstelsen af en videnskabelig Sandhed endelig alle Hindringer for dens nyttige Udvikling paa Livet ere besejrede, saa veed den yngre Generation, som efterhaanden er voxet ind i de nyere Ideer, ikke mere, at disse ere Frugterne af umaadelige aandelige Arbeider, ligesaalidt som Telegraphisten nutildags har en Forestilling om, at det lille Apparat, med hvilket han arbeider, er Resultatet af Hundreder af de skarp- sindigste Mcends msisommelige Efterforskninger i et halvt Aar- hundrede, og at en Række af Kjendsgjerninger fyrst maatte opledes og opdages, førend Ideen om Apparatet kunde opstaae, som har forskaffet ham en nyttig Plads i Samfnndet og en behagelig Existents. Den unge Slægt antager, at alle disse Ting altid have existeret, og det synes deu utænkeligt, at man nogensinde har kæmpet imod det, som er anerkjendt som for- nuftigt, sandt og hensigtsmæssigt, og at man har kunnet ansee det for uhensigtsmæssigt, falsk og flet. Den store Menneskemasse har intet Begreb om, med hvilke Vanskeligheder de Arbeider ere forbundne, som ved