Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

Forfatter: Justus C. Xiebig

År: 1862

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 21

UDK: TB. 631

DOI: 10.48563/dtu-0000224

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
2 er modtaget og nu udbydes af Brodrene Hjort. St. Anna Plads, til 12 Rd. 5 Mk. pr. Matte å 250 K. Ifolge Analyse, foretaget af dHrr. Groth & Orsted af en Prove, de selv personligen have udtaget af det hos de nævnte Agenter den 15be Februar d. A. forefnndne Lager af Norsk FiskegUano, indeholder denne: Fugtighed......................16,04 Organiske Substanser...........50,74 Phosphorsuur Kalk .............26,04 Andre Kalksalte og Alkalisalte. 6,90 Sand........................... 0,28 100,00 Qvcelstos: 7,89 pCt. svarende til Ammoniak 9,58 pCt. Den norske FiskegUano, eller idetmindste det Partl, der NU Udbydes, indeholder altsaa rigeligt den samme Mængde phosphorsUM Kalk som ægte Pemguano, og om den end i Henseende til Qvælstofmængde staaer endeel tilbage for sidst- nævnte, kommer den dog denne betydeligt nærmere i delte Punkt end noget andet af de Gødningsstoffer, der finde An- vendelse hertillands. Efter Sammensætningen at domme for- tjener den norske Fifleguano derfor vist i hoi Grad Landmæn- denes Opmærksomhed. Den eneste Udsættelse, der maaflee kunde gjores, er den, at den kande være enbnu mere stinde elt end den er, men jeg maa tilfsie, at efter alle Analogier er den det i mere end tilstrækkelig Grad for et Stof saa rigt paa rimeligviis let decomponible organiske Stoffer som den. At man vil spore gunstig Virkning af den, hvis den anvendes paa rette Maade, tor ansees for hævet over al Tvivl. Hvorvidt him imidlertid vil svare til Udgifterne, er naturlig- viis et heelt andet Sporgsmaal, som Enhver veed ikke fomd lader sig afgjore, da det i saa hot Grad afhænger af de locale Forhold. Naar derfor Chemikere nu og da sees tillægge Gjod- ningsstoffer en Pengeværdi, da menes derved hovedsageligen fim, at Gjodning af samme Qvalitet og Godhed efter Markedets