Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte
Forfatter: Justus C. Xiebig
År: 1862
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 21
UDK: TB. 631
DOI: 10.48563/dtu-0000224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
er modtaget og nu udbydes af Brodrene Hjort. St. Anna
Plads, til 12 Rd. 5 Mk. pr. Matte å 250 K.
Ifolge Analyse, foretaget af dHrr. Groth & Orsted
af en Prove, de selv personligen have udtaget af det hos de
nævnte Agenter den 15be Februar d. A. forefnndne Lager af
Norsk FiskegUano, indeholder denne:
Fugtighed......................16,04
Organiske Substanser...........50,74
Phosphorsuur Kalk .............26,04
Andre Kalksalte og Alkalisalte. 6,90
Sand........................... 0,28
100,00
Qvcelstos: 7,89 pCt. svarende til Ammoniak 9,58 pCt.
Den norske FiskegUano, eller idetmindste det Partl, der
NU Udbydes, indeholder altsaa rigeligt den samme Mængde
phosphorsUM Kalk som ægte Pemguano, og om den end i
Henseende til Qvælstofmængde staaer endeel tilbage for sidst-
nævnte, kommer den dog denne betydeligt nærmere i delte
Punkt end noget andet af de Gødningsstoffer, der finde An-
vendelse hertillands. Efter Sammensætningen at domme for-
tjener den norske Fifleguano derfor vist i hoi Grad Landmæn-
denes Opmærksomhed. Den eneste Udsættelse, der maaflee
kunde gjores, er den, at den kande være enbnu mere stinde elt
end den er, men jeg maa tilfsie, at efter alle Analogier
er den det i mere end tilstrækkelig Grad for et Stof saa
rigt paa rimeligviis let decomponible organiske Stoffer som
den. At man vil spore gunstig Virkning af den, hvis den
anvendes paa rette Maade, tor ansees for hævet over al Tvivl.
Hvorvidt him imidlertid vil svare til Udgifterne, er naturlig-
viis et heelt andet Sporgsmaal, som Enhver veed ikke fomd
lader sig afgjore, da det i saa hot Grad afhænger af de locale
Forhold. Naar derfor Chemikere nu og da sees tillægge Gjod-
ningsstoffer en Pengeværdi, da menes derved hovedsageligen fim,
at Gjodning af samme Qvalitet og Godhed efter Markedets