Det Nyere Agerbrug
Et Eksempel Paa Videnskabernes Almennytte

3 Priis i Oieblikket vil funne erholdes ad anden Vet for den anslaaede Snm. Del sandt, man tillægger ikke Stoffer nogen Værdi, som Landmanden aldrig soger i kunstig Gjodning, det være sig fordi han ingen Brug har for dem eller fordi han har let ved at erholde dem paa anden Maade, og selv i dette Tilfælde er det altsaa dog til syvende og sidst Landmændene selv, der sætte Prisen. For altsaa at bedømme, om den for- langte Priis for FiflegUano er for hoi, maa man forst Undersøge hvad Priis Landmanden hertillands, fra den vedvarende Afsæt- ning at flutte, finder det svarer stegning at betale for beflæg- tede Gjodningsstoffer og ville vi i dette Tilfælde specielt holde os til Peruguano. Prisen paa dette sidste Stof er for Tiden circa 7 Rd. pr. 100 Pd. og troer jeg, efter de Data, der foreligge, at denne SUM maa fordeles, vel at mærke for Peruananoens Vedkommende, som følger: Ammoniak 34 h-, de phosphorsme Salte Under Et 5| h, Alkalisaltene rc. | h og de organiske Substantser | h, alt pr. Pd. Anvendes disse Tal nu paa den norske FiflegUano, da erholdes: 50,74 organiske Substantser å | £ = 12,7 p 26,04 phosphorsum Kalk- 5| tø = 143,2 - 6,90 Kalk og Alkalisalte . - = 3,5 - 9,58 Ammoniak..........- 34 tø = 325,7 - 485 h o: 5 Rd. 5 h som Værdien for 100 Pd., eller 12 Rd. 3 Mk. 12h pr. 250 Pd., det er saagodtsom det famme, der forlanges for den, altsaa et meget tilfredsstillende Resultat. Jeg stal villig indrømme, der kunde strives lange Indlæg for og imod Berettigelsen til at overfore de nævnte Priser, hentede fra PemgUanoen, Uden LEndring paa FiflegUanoen, dog vil man vist i hvert Tilfælde komme til det Resultat, at den forlangte Priis for sidstnævnte ingenllmde er urimelig, og det er vel kun det, som i Oieblikket kan have Interesse for Tidsskriftets Læsere. Hvilken af de to Concmrenter, PorugUano og nor ft Fiskegucmo, der i Længden stal vise sig som den priisbilligste.