Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen

Forfatter: A. Colding

År: 1881

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 62

DOI: 10.48563/dtu-0000041

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
 ■ 254 12 Østersøens Vandspejl tillige med Vandspejlet af vore nærmeste Farvande meget nær danne en horizontal Flade, skjøndt det stadige Tilløb af Vand fra de store Floder, som have Afløb til Østersøen, maatte foranledige en saadan ringe Opstemning i Østersøen, at en continuerlig Strøm af Vand maatte bevæge sig ud gjennem Sundet og Belterne til Kattegattet og Nordsøen. Vindens Virkning forandrer imidlertid Forholdet aldeles, som vi have sect af de nys omtalte Observationer. De vestlige Vinde føre Østersøens Vande over imod de russiske Kyster og frem- bringe der betydelige Opstemninger over dagligt Vande samtidigt med, at Vandspejlet sænkei sig forholdsvis i Østersøens vestlige Deel ganske paa samme Maade, som Forsøgene i Kalle- bodstrand have viist. Sænker Vandspejlet sig nemlig i Østersøens vestlige Deel og ved de danske Øer formedelst en vestlig Vind, saa sænker det sig samtidigt i Kjøgebugt, og en Efterfyldning Nord fra igjennem Øresund vil da foregaa deels igjennem Drogden og Flinie- renden paa Amagers Østside, og deels igjennem Kjøbenhavns Havn og Kallebodstrand til Kjøgebugt. De østlige Vinde have den modsatte Virkning: Vandspejlet hæver sig ved de danske Kyster og sænker sig ved de russiske. Med østlig Vind drives Østersøens Vand frem Sønden om Sverrig imod Sjællands Kyst, og en Deel af denne Vandmasse finder Afløb imod Nord igjennem Drogden og Flinterenden til Øresund, medens en anden Deel af Østersøens Vand trænger ind i Kjøgebugt og finder derfra Afløb Nord hen, deels Sønden om Amager til Drogden og deels gjennem Kallebodstrand og Kjøbenhavns Havn til Sundet. Hvad nu særligt Kallebodstrands Vandbevægelser angaar, da forekommer der, som antydet, to væsentlig forskjellige Hoved-Vand-Bevægelser: a. Et Højvande med østlig Vind og nordgaaende Strøm (Sønden Strøm) og b. Et Lavvande med vestlig Vind og sydgaaende Strøm (Norden Strøm). a. Højvandet. Ved østlig Vind føres Vandet i Kattegattet bort gjennem Skagerrak ud i Nordsøen; Vandstanden i Kattegattet synker altsaa, og da Vandet i Kattegattet ved denne Vind i det Hele føres bort fra den svenske Kyst og over imod den danske, saa opstaar der en Sænk- ning af Vandstanden ved Helsingør, og dermed er altsaa en Betingelse for en nordgaaende Strøm gjennem Øresund tilvejebragt. Men naar den østlige Vind udstrækker sig over Østersøen, saa opstemmer den tillige Vandet i Østersøen fra de russiske Kyster deels op imod Sverrig og deels Sønden om Sverrig op imod de danske Kyster og fremkalder et Høj- vande Syd for Øresund; ved de forenede Virkninger af det nævnte Lavvand ved Helsingør og Højvandet ved Falsterbo vil der fremkaldes en forholdsvis betydelig nordgaaende Strøm