Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen

13 255 gjennem Øresund. En Deel af den derved fremkaldte Strøm gaaer ind i Kjøgebugt og tørner, bestandig paaskyndet af Vinden, op imod Nordvestkysten af Bugten; paa Grund af den levende Kraft, som Vandet medbringer, kan dette ikke støde imod den flade sjællandske Kyst uden at fremkalde en tilsvarende Hævning af Vandfladen, der bliver størst, hvor Strømmen er stærkest. Fra Højdepunktet af den saaledes opstemmede Vandflade vil der foregaa en Deling af Strømmen, naar Vindens Retning ikke forhindrer det, navnlig i en sydgaaende og i en nordgaaende Strøm, saaledes som de anstillede Observationer vise. Den sydgaaende Strøm, som udgaaer fra den mod Land opstuvede Vandmasses Højdepunkt, vil naturligvis bevæge sig langs Kysten ned imod Kjøge, medens den nordgaaende Strøm sees at bevæge sig paa lignende Maadc rundt langs Kjøgebugts Nordgrændse, indtil den Syd for Amager udtømmer sig i Øresund ved Dragør, for saa vidt det ikke paa Vejen finder Afløb Nord hen over den flade Kallebodstrand og gjennem Kjøbenhavns Havn til Øresund. Den Vandmængde, som saaledes strømmer mod Nord igjennem Kallebodstrand og Kjøbenhavns Havn til Øresund er i Reglen altid ubetydelig i Sammenligning med den Vandmasse, som passerer Østen om Amager gjennem Drogden og Flinterenden; netop derfor stiller ogsaa Vandet sig ved stærk Østen Vind saa betydeligt højere i Kallebodstrand end ved Dragør. Strømprofilet mellem Amager og Sverrig, Vé Mil Nord for Fyrskibet Drogden, kan anslaas til en samlet Brede af omtrent 50000 Fod med en Dybde af c. 22 Fod, og Strømprofilet Øst for Amager kan derefter anslaas at være c. 200 Gange større end Strømprofilet i Kjøbenhavns Havn; men da dertil kommer, at Strømhastigheden ved Drogden sees at være omtrent dobbelt saa stor som Strømhastigheden i Kjøbenhavns Havn, saa kan man sikkert regne, at der i Almindelighed strømmer 300 til 400 Gange saa stor en Vandmængde gjennem selve Øresund mellem Sverrig og Amager som igjennem Kallebodstrand. Af det Udviklede fremgaar altsaa, at ved «Højvande i Kallebodstrand», som indtræder ved østlig Vind og nordgaaende Strøm, er den Vandmængde, som gjennemstrømmer Kjø- benhavns Havn, altid en forsvindende lille Størrelse imod Hovedstrømmen, som løber Nord hen imellem Sverrig og Amager, og som en Følge deraf vilde Vandspejlsfaldet fra Kjøge- bugt til Toldboden ikke forandres i nogen mærkelig Grad ved fuldstændig at lukke for Afløbet gjennem Kjøbenhavns Havn. b. Lavvandet. Ved vestlig Vind føres Vandet fra Nordsøen gjennem Skagerrak ind i Kattegattet, og i dette drives det tillige af Vinden fra den jydske Kyst over imod Sverrig; der opstaar altsaa en Hævning af Vandspejlet ved Helsingør, og denne Hævning vil foranledige en syd- gaaende Strøm gjennem Øresund. Samtidigt hermed sætter den vestlige Vind Øster-