Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen
Forfatter: A. Colding
År: 1881
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 62
DOI: 10.48563/dtu-0000041
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
14
søens Vand over imod de russiske Kyster og sænker altsaa Vandspejlet ved de danske
Kyster. Vandet i Kjøgebugt blæser derved bort saaledes, at der ogsaa fra denne Side
kommer Betingelser tilstede for Dannelsen af en stærk sydgaaende Strøm igjennem Øresund.
Hovedmængden af det Vand, som denne Strøm fører frem fra Kattegattet til Østersøen, vil,
som alt bemærket, bevæge sig Østen om Amager, medens kun en forholdsvis lille Deel af
Vandmassen tager Vejen gjennem Kjøbenhavns Havn.
Ved Hjælp af de udførte Observationer kom jeg saaledes til det Resultat: At lige
saa lidt som en fuldstændig Lukning af Kallebodstrand vil fremkalde nogen mærkelig for-
øget Opstemning af Vandet i Kjøgebugt ved østlig Vind og nordgaaende Strøm, lige saa lidt
vil cn fuldstændig Lukning af Kallebodstrand kunne foranledige nogen mærkelig forøget
Opstemning af Vandet i Kjøbenhavns Havn ved vestlig Vind og sydgaaende Strøm, samt
at: naar Vindforholdene ikke forandres, saa vil den Vandmængde, som gjennemstrømmer
Kjøbenhavns Havn, kun afhænge af det omhandlede Sejlløbs Middeldybde og Tværsnitsareal
og voxe og aftage dermed; hermed var altsaa det dengang stillede Hovedspørgsmaal
besvaret.
Paa Grund af den Indsigt i Forholdet mellem Vind- og Vandbevægelserne i Havet,
som de nys omtalte Undersøgelser over Farvandene omkring Kjøbenhavn havde givet mig,
tænkte jeg senere ofte paa Ønskeligheden af at faa lignende Undersøgelser satte i Gang
efter en endnu større Maalestok, og særligt var det min Tanke at faa samtidige Observa-
tioner anstillede her og andetsteds ved Østersøens Kyster over de der forekommende
Vind- og Vandbevægelser for derved om muligt at komme nærmere til Kundskab om
Vindens Indflydelse paa dette Hav og omliggende Farvande, hvor Ebbe og Flod saa at sige
mangler, og som af denne Grund netop syntes særligt skikkede til at anstille Observationer,
som kunne tjene til at belyse dette vigtige Forhold. Det stod mig nemlig alt dengang
fuldkommen klart, at Resultatet af saadanne sammensvarende Observationer maatte kunne
blive i høj Grad belærende om en Mængde Naturphænomener, hvorom vi kun have liden
eller ingen Kjendskab, skjøndt de tydeligt nok spille en overmaade stor Rolle i Naturen.
Andre Arbejder tiltrak sig imidlertid min udelte Opmærksomhed og optoge den
Tid, jeg havde tilovers fra mine Embedsforretninger, saaledes at Sagen blev stillet i Bero
indtil videre.
Lejligheden til nærmere at undersøge Forholdet mellem Vindens Styrke og Hav-
vandets Stand, dets Strømninger m. m. kom imidlertid af sig selv ganske uventet, men
paa cn hel anden Maade, end jeg oprindelig havde tænkt mig, nemlig ved den stærke
Storm af 13de November 1872, og den dermed i Forbindelse staaende, i Voldsomhed hidtil