Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen

264 22 Naar vi med Opmærksomhed betragte de saaledes fremstillede Vejrkort, der svare til følgende Tidspunkter, nemlig: 1. Den 12te November 1872 Klokken 18............Plan IX 2. — — — — — 24 (Midnat). . . — X 3. — 13de -- — — 6 ................— XI 4. — — — — — 12 (Middag). . . — XII 5. — — — — — 14..............— XIII 6. — — — — 18.................— XIV 7. — — — — — 24 (Midnat) ... — XV saa kommer man derved uden Vanskelighed til Erkendelsen af visse mærkelige Natur- forhold, som have ledsaget Stormen af 13de November. Ved først at betragte det atmosphæriske Lufttryk, som i alle Hovedtræk er bestemt ved de med Sort angivne Ligetrykslinier eller Isobarer, vil det sees, at hele Atmosphæren den Gang befandt sig under en ganske ualmindelig stærk Ligevægtsforstyrrelse, som strakte sig fra Ishavet til Middelhavet og fra Atlanterhavet helt over til Siberien, og at Følgen af denne Ligevægtsforstyrrelse var, at den atmosphæriske Luft paa alle Punkter havde en til Lufttryksforskjellighederne svarende Bestræbelse til at gjenoprette den forstyrrede Ligevægt saa hurtigt som muligt. Men ved Siden af de overordentlig store Forstyrrelser i Atmo- sphæren, som Isobarerne give tilkjende, vise disse Liniers Beliggenhed tillige, at de atmo- sphæriske Trykforskjelligheder vare fordeelte paa en mærkelig regelmæssig og kontinuerlig Maade, der igjen betingede, at de store Luftstrømninger, som vare en ligefrem Følge af de tilstedeværende Ligevægtsforstyrrelser i Atmosphæren, nødvendigvis maatte bevæge sig frem paa en til Trykforskjellighederne svarende jevn og regelmæssig Maade i store og samlede Strømme. At ogsaa virkelig de store atmosphæriske Ligevægtsforstyrrelser have fremkaldt til- svarende store og mægtige atmosphæriske Luftstrømninger, som have bevæget sig i kon- tinuerlige Baner hen over Jordens Overflade til Udligning af de forhaandenværende Ligevægts- forstyrrelser, sees tydeligt, naar vi betragte de omhandlede 7 Stykker Vejrkort med det dertil hørende Stationskort over Nord- og Mellem-Europa, see Planerne VIII—XV. Naar vi nemlig fæste Opmærksomheden paa, hvorledes Flugten af den store Mængde af observerede Vind- retninger, der ere angivne med isolerede Pile, fordeler sig omkring det hele System af kontinuerlige Vindflugts- eller Luftstrømningslinier, som jeg har angivet med røde Linier paa disse Kort, saa troer jeg at maatte ansee det som udenfor al Tvivl, at disse kon- tinuerlige Linier meget nær kunne betragtes som Hovedstrømningslinierne for de bevægede Luftmasser, der strømme frem til Udjevning af de store Ligevægtsforstyrrelser, — og at denne Anskuelse er rigtig, vil yderligere vinde i Klarhed, naar det betænkes, med hvor stor en Usikkerhed de enkelte Vindretninger i Virkeligheden ere bestemte, samt naar jeg tilføjer,