Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen

31 273 Opstemninger, og at vi derfor hen over Havene maa regne Vindhastigheden, svarende til hver Fjer paa den sexdelte meteorologiske Skala, til 1,07.15' = 16 Fod pr. See. Idet det herved maa ansees som paaviist, at det er den ved Stormen af 13de November frembragte Opstemning af Vandet i Østersøen, som har fremkaldt den dermed i Forbindelse staaende Vandflod, ville vi nu ved Hjælp af de foreliggende Planer XVII—XXHi søge nærmere at paavise, hvorledes Stormfloden efterhaanden udviklede sig, indtil den naaede sin fulde Størrelse og derefter aftog. Til den Hensigt ville vi begynde med at betragte Havets Stand den 12te November, Kl. 18 (6 Eftermiddag), saaledes som denne er aflagt paa Plan XVII. Af denne Plan fremgaaer umiddelbart, at allerede ved dette Tidspunkt var hele Østersøens Vandspejl ved Stormens Magt bragt meget betydeligt ud af den almindelige Ligevægtsstilling, som betegnes ved dagligt Vande, idet den Deel af Østersøen, som da be- fandt sig i daglig Vandes Højde og som mærkeligt nok under hele Stormen sees at beholde denne Vandhøjde næsten uforandret, var indskrænket til en Linie fra Stockholm ned til Pillau. Fra denne daglig Vands Linie, der nærmer sig til at staa vinkelret paa Vindretningen, sænker Havfladen sig imod Nordost under dagligt Vande, medens Havfladen fra denne Linie stiger imod Sydvest hen imod Bornholm til større og større Højder over dagligt Vande saaledes, at medens Vandstanden i den finske Bugt ligger i —2 Fod, saa staaer Vandspejlet ved Bornholm -{-3 Fod over dagligt Vande. I en Linie fra Ystad henimod Rygen naaer Hav- fladen sin største Højde ved dette Tidspunkt, nemlig 4 Fod o. d. V., og til denne Tid staaer altsaa Havet fra Ystad til Rygen opstemmet fulde 6 Fod over Vandspejlet i den finske Bugt. Fra Højdelinien Ystad—Rygen sænker Vandspejlet sig ned imod Afløbet gjennem Øresund ved Falsterbo, hvor Vandstanden kun er 2V2 Fod o. d.V., og formedelst dette Eald strømmer Havvandet ind i Sundet paavirket af Vinden, som deelviis driver det op i Kjøgebugt til en Højde af c. 3,5 Fod o. d.V., hvorfra det løber videre Nord hen, idet det væsentligt løber Sønden om Amager, som vi have seet. En anden Deel af det Vand, som følger Faldet ned imod Sundet, paavirkes under Bevægelsen af Vinden, som sætter Vandet gjennem Præstø- bugten op til en Højde af 5 Fod o. d. V. ved Nyord, hvorefter det finder Afløb gjennem Ulfsund til Storebelt. Af de Vandmasser, som Vinden holder opstemmet til 4 Fods Højde fra Ystad til Rygen, strømmer fremdeles en betydelig Deel formedelst Faldet ned imod Møen og langs Falsters Østkyst, paavirket af Vinden, der sætter Vandet op i Farvandene Syd for de danske Øer til en Højde af 4 Fod o. d.V., og i Bugterne ved Lübeck og Kiel fremkalder en Vandstand af 5 Fod 0. d.V. En Deel af de Vandmasser, som saaledes be- væge sig fra Møen ned imod Gjedser, strømmer igjennem Grønsund og Guldborgsund ned til Farvandet langs Sjællands Sydkyst og finder derigjennem Afløb til Storebelt; men den største Deel af Vandmassen passerer dog, som sagt, langs Falsters Østkyst, gjennem Strøm- profilet Gjedser—Darserort til Farvandet mellem Danmark og Tydskland, hvorfra Vandet for