Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12'te - 14'de November 1872
og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen

 274 32 saa vidt det ikke opstemmes der, maa arbejde sig frem imod Vinden gjennem Storebelt og Lillebelt til Kattegattet. De Vandmasser, som under de givne Omstændigheder strømmede bort gjennem Belterne til Kattegattet, bleve, som det let vil indsees, betydeligt reducerede derved, at Bortstrømningerne mellem de danske Øer modarbejdedes af Vinden; men tillige ogsaa derved, at den nordostlige Storm stemmede Kattegattets Vande op i Bugten mellem Jylland, Fyen og Sjælland til en saadan Højde, at Afløbet gjennem Belterne derved hemmedes i en betydelig Grad. Betragte vi nemlig Kattegattets Vandspejlsstand for et hvilketsomhelst Tidspunkt af Stormfloden, saa finde vi, at der i Kattegattet fremtræder et ganske tilsvarende Forhold, som det, vi have gjort Bekjendtskab med i Østersøen, nemlig, at Havfladen under hele Stormflodsperioden ligesom drejer sig omkring en dagligt Vands Linie, der gaaer omtrent fra Helsingør til Hals, lodret paa Vindretningen. Fra denne dagligt Vands Linie sænker Vandspejlet sig i nordostlig Retning under dagligt Vande, medens det i sydvestlig Fletning stiger til større og større Højder over dagligt Vande, og paa denne Maade skeer det, at Kattegattets Vandspejl ved det betragtede Tidspunkt, nemlig Kl. 18 den 12te November paa Højden af Skagen stod 2 Fod under dagligt Vande, medens det nede ved Storebelt og Lillebelt var opstemmet til 2 Fod over dagligt Vande. Betragte vi paa samme Maade Forholdene, som de i de følgende 6 Timer udviklede sig, saa finde vi for den 12te Nov. Kl. 24 (Midnat), at medens dagligt Vands Linien omtrent ligger uforandret fra Stockholms Skjærgaard til Pillau, saa har Vandstanden nu sænket sig i den finske Bugt til —3 Fod og er steget til -4-4,5 Fod ved Bornholm og til en Maximums- højde af 4-5 Fod paa en Linie fra Cimbrishamn til Rygen. Fra dette Højdepunkt falder Vandspejlet som før ned imod de danske Øer, hvor Vandet er steget omtrent en Fod og strømmer endnu frem paa samme Maade, deels gjennem Sundet, hvor Vinden driver det op til en Højde af 5 Fod o. d.V. ved Kjøge, deels gjennem Ulfsund, Grønsund og Guldborg- sund ad Storebelt til og deels gjennem Profilet Gjedser—Darserort til Farvandet mellem Dan- mark og Tydskland, hvor Vandstanden nu er 5 Fod o. d. V. og hvorfra Vinden driver Vandet op deels mod Lübeck til c. 7V2 Fod og deels mod Kiel til c. 6 Fod o. dgl. Vande. Vandet, som tilstrømmer, maa, for saa vidt det ikke opstemmes, trænge frem imellem de danske Øer, modarbejdet af Vinden, for igjennem Storebelt og Lillebelt at finde Afløb til Kattegattet, hvor Vandstandsforholdene endnu ganske svare til dem, som findes i Østersøen, idet dagligt Vands Linien endnu gaaer fra Hals til Helsingør; thi medens Vandspejlet ved Storebelt og Lillebelt nu staaer c. 3 Fod o. d. V., synes det N.O. for daglig Vands Linien omtrent uforandret. Vandet i Havet Syd for de danske Øer er altsaa i de forløbne 6 Timer steget en Fod; men Vand- standen ved Belternes Udløb i Kattegattet er omtrent steget ligesaa meget, hvorfor Afløbet endnu ikke er væsentligt forandret, hvilket ogsaa bekræftes af, hvad der i Tavle V Pag. 282 er anført om de Vandmængder, som til de paagjældende Tider have passeret de tre Sunde. Ved paa denne Maade at betragte Forholdene, der findes angivne paa Planerne